]]>

Arrangement

Den danske arbejdsmarkedsmodel

Djøf senior inviterer til at debattere den danske arbejdsmarkedsmodel efter regeringsindgreb mod Store Bededag og politikerne.

Hvad handler arrangementet om?

Forårets private overenskomstforhandlinger har været præget af usædvanlig høj inflation, reallønssænkning og det politiske indgreb mod Store Bededag fra den nye regerings side. En ny 'gærkonflikt' var blevet udråbt som et næsten uundgåeligt resultat.

Men hvad siger historien os?

  • Har politikerne med indgrebet sat en pæl gennem den danske model?
  • Eller har den danske model netop vist sin levedygtighed på trods af politikernes handlinger?
  • Hvordan skal vi forstå nutidige betingelser for arbejdsmarkedets parter, og er forudsætningen om fagligt selvstyre ved at forsvinde?
  • Hvordan bedømmes de offentlige OK-forhandlinger i lyset af de senere måneders hændelser?

Vi diskuterer og perspektiverer de aktuelle spørgsmål med tidligere forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen og arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra CARMA, Aalborg Universitet

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle