]]>

Arrangement

Djøf Advokat-dagen 2023

Det er med stor glæde, at bestyrelsen i Djøf Advokat indbyder til dette års store fag- og festdag, Djøf Advokat-dagen 2023.

Hvad handler arrangementet om?

Djøf Advokat-dagen er en unik mulighed for at mødes med kolleger, fuldmægtigkammerater, modparter og andre gode Djøf Advokat-medlemmer til en faglig og festlig dag, som du sjældent vil glemme.

Det faglige program

Det faglige tema til dette års Djøf Advokat-dag er ’Er retsstaten i krise?’. 

Instrukssagen, Coronakrisen, Mink-sagen, FE-sagerne, logningssagerne og de manglende ressourcer og stigende sagsbehandlingstider ved domstolene er alle sager, der giver anledning til at tage et grundigt blik på, om retsstaten er i krise. Det skorter ikke på eksempler, når medierne i den seneste tid har påpeget, at den danske retsstat er under pres. 

Men hvordan står det egentlig til med den danske retsstat? Har der været et skred i de senere år, eller er der fortsat grund til optimisme? Og hvordan kan vi som advokater være med til at styrke borgernes retssikkerhed og værne om den danske retsstat?

Vi har tilrettelagt et spændende fagligt program, hvor vi sætter fokus på FE-sagerne, ytringsfrihed og advokatens opgaver og roller. Debatterne modereres af Clement Kjersgaard og du kan blandt andet møde Lars Findsen, advokaterne Erbil Kaya og René Offersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck og formand for dommerfuldmægtigforeningen Nina Palesa Bonde med flere.

Ved deltagelse i eftermiddagens inspirerende oplæg optjener du tre kursus point i henhold til reglerne om advokaters og advokatfuldmægtiges obligatoriske efteruddannelse. Det faglige program forhåndsgodkendes af Advokatsamfundet og påføres kursus beviserne.  

Årsfest

Efter dagens faglige program begynder aftenens årsfest.

Brøndsalen på Frederiksberg sætter igen i år de smukke rammer for vores årsfest. Mielcke & Hurtigkarl står for gastronomi på højeste niveau, når de serverer festmenuen med tilhørende vine, og du kan i øvrigt glæde dig til en aften med overraskende indslag og efterfølgende DJ, dans og fri bar.

Din påklædning skal være elegant og festlig. Mød gerne op i festkjole eller smoking/mørkt jakkesæt. Der er mulighed for omklædning i Brøndsalen efter det faglige arrangement. 

Bor du uden for hovedstadsområdet, har du mulighed for at bestille en gratis hotelovernatning i et enkeltværelse. Du bestiller overnatning i forbindelse med din tilmelding.

Pris og tilmelding, også for ledsagere

Deltagelse i hele arrangementet, som inkluderer faglige oplæg, gallamiddag, underholdende indslag og efterfølgende fest med fri bar, koster kun 695,00 kr. for medlemmer af Djøf Advokat.

Du tilmelder dig på djoef.dk/djoefadvokat senest den 25. oktober 2023.

Deltagerantallet er begrænset til 160 deltagere. Din tilmelding er bindende fra den 1. august 2023, hvorfor du vil modtage opkrævning for deltagelse i arrangementet, hvis du afmelder dig efter den 1. august 2023.

Du er velkommen til at tilmelde dig med en ledsager. Dette gør du ved først at tilmelde dig selv via Djøf Advokats hjemmeside og derefter ved at sende en mail til Anni Andersen på ana@djoef.dk med din ledsagers fulde navn, adresse, mail og mobilnummer.
Prisen for ledsagere er 2.750 kr. (3.800 kr. ved overnatning i delt dobbeltværelse). 

Vi glæder os rigtigt meget til at byde jer alle velkommen til årets største arrangement i Djøf Advokat. 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle