]]>

Arrangement

Hvordan kommer vi ud af energikrisen?

Vi sætter fokus på behovet for at reducere energiforbruget. Efter arrangementet er der årsmøde i Branchenetværk for Fødevarer og Bioressource.

Hvad handler arrangementet om?

Med eksploderende energipriser, krig i Ukraine og klimakrise står det klart for enhver, at der er behov for, at vi reducerer vores energiforbrug markant. 

Vi kommer ind på:

  • hvordan Danmark arbejder politisk med energireduktion
  • konkrete teknologier, som vil reducere energiforbruget. 

Vi starter dagen hos energistyrelsen, hvor vicedirektør Stine Leth Rasmussen kommer ind på de politiske målsætninger på energiområdet og om styrelsen rolle.

Derefter fortæller kontorchef Rasmus Tengvad, chef for 'Grønt Industri Team', om konkrete initiativer inden for bio- og fødevaresektoren, og hvordan sektoren bedst kan bidrage til målet om nul CO2-udledning. 

Om eftermiddagen besøger vi Teknologisk Institut, hvor chefkonsulent Gunnar Rohde holder oplæg om mulighederne ved Power-to-X og energilagring. Sektionsleder Merete Lyngbye viser os eksempler på konkrete teknologier inden for fødevaresektoren til energireduktion, der snart rammer markedet. 

Som medlem af netværket er du velkommen til at invitere andre djøfere med, som har interesse i emnet. De skal blot tilmelde sig via linket.

Bemærk

Der ydes transportrefusion til tog, bus eller bil efter statens minimumtakst til chaufføren i forbindelse med samkørsel med flere deltagere for de medlemmer af landbrugsnetværket, som kommer vest for Storebælt. Kvitteringer skal sendes til Anni Andersen på ana@djoef.dk 

 

Årsmøde - dagsorden i henhold til vedtægterne

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Bestyrelsens forslag til fremtidige aktiviteter

4. Indkomne forslag

5. Valg til bestyrelse (halvdelen af bestyrelsen er på valg i lige år og halvdelen i ulige år)

6. Eventuelt.

 

Bemærk: Forslag og indstillinger til punkt 4: Indkomne forslag skal være bestyrelsen eller Djøfs sekretariat (ana@djoef.dk) i hænde senest 3 uger før årsmødet.

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle