]]>

Kursus

Agil projektledelse - Scrum Master

Lær at skabe resultater hurtigere med agile metoder og agil projektledelse.

Startdato og sted

04. oktober 2023
København Ø

Aflyst

Varighed

3 dage
09:00-16:00

Pris

14.500 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du har nogen erfaring med projektledelse, og du ønsker at udbygge din værktøjskasse med metoder til at forstå og designe agile udviklingsprojekter.

Måske vil du som deltager i eller projektleder for udviklingsprojekter arbejde med et mere agilt mindset. 

Måske ønsker du at blive bedre til at få forretningens behov prioriteret og oversat til konkrete krav til en digital løsning.

På kurset lærer du at:

  • designe og styre projekter ud fra en agil tankegang
  • bruge agile værktøjer og metoder kendt fra SCRUM i praksis
  • tilpasse den agile model til din organisation
  • omsætte behov fra brugere og forretning til kravbeskrivelser, som kan leveres i mindre delopgaver
  • eksekvere et projekt ud fra både en overordnet og løbende prioritering.
 
Overbevis din chef

Kursets indhold

Kurset giver dig konkrete værktøjer til at tilrettelægge og designe agile projekter. Du bliver trænet i Scrum, og du har mulighed for at blive Scrum Master i forlængelse af kurset. Gennem kurset får du et agilt metodefundament, og du reflekterer løbende over, hvor og hvordan du kan bruge de agile metoder i din organisation.

  • Før start

    Du skal læse ca. 150 sider som forberedelse til kurset 'Agil projektledelse - Scrum Master'. Kurset tager udgangspunkt i relevante cases, og du kommer så vidt muligt til at arbejde med dine egne cases.

    Læs mindre
  • Dag 1

    4. oktober 2023, kl. 9.00 - 16.00

    Du får en introduktion til den agile filosofi og en gennemgang af det agile manifest og de agile principper.

    Dagen giver dig:

    • indblik i processerne omkring agile metoder
    • en gennemgang af Scrum-metoden
    • metoder til at nedbryde epics og user stories, som hænger sammen med projektets vision og gevinster 
    • træning i at udvikle et gevinstdiagram, som skaber overblik over et projekts formål, gevinster, nødvendige adfærdsændringer, kompetencer og leverancer
    • indblik i de agile basiskoncepter, som er gennemgående for størsteparten af de agile metoder.
  • Dag 2

    5. oktober 2023, kl. 9.00 - 16.00

    På dag 2 udbygger du rammeværktøjet for dit agile arbejde med projekter, og du får relevante øvelser ud fra dine egne projekter.

    Dagen giver dig:

    • træning i, hvordan udviklingsteamet kan nedbryde de overordnede krav til epics og user stories i samarbejde med slutbrugerne
    • træning i at bruge Scrum, så du har mulighed for at tage en Scrum Master-certificering i forlængelse af kurset.

     

    Dagen slutter med en diskussion af, hvordan du kan bruge udvalgte værktøjer på egne projekter eller et standard case projekt, og hvad dit næste skridt vil være. Du opfordres til at præsentere dine oplevelser for holdet på dag 3, så alle kan tage del i læringen. 

     
  • Dag 3

    7. november 2023, kl. 9.00 - 16.00

    Du og resten af holdet præsenterer jeres oplevelser med at bruge de agile metoder for hinanden. I diskuterer aha-oplevelser og udfordringer i grupper. I plenum taler vi om, hvad dit næste skridt for dit projekt skal være.

    Dagen giver dig:

    • en handle- og milepælsplan med udgangspunkt i dine oplevelser og udfordringer 
    • en konkret backlog med opgaver, så du kan komme videre med at implementere agil projektledelse og Scrum i din organisation.

SCRUM Master-certificering

Du kan vælge at tage en Scrum Master-certificering efter de første to dage eller i forlængelse af det samlede kursus.

Du kan tage certificeringen gennem ScrumStudy. ScrumStudy er en global udbyder af Scrum og agile certificeringer og organisationen bag SBOK™, der er en guide til at levere projekter gennem Scrum. ScrumStudy udbyder certificeringer gennem et netværk af akkrediterede træningsorganisationer over hele verden.

Eksamenen er frivillig, og du tager den online. Tidspunktet booker du selv, så det passer med både arbejde og familie. Du kommer igennem en multiple choice-certificering uden hjælpemidler, som giver en godkendt certificering som Scrum Master. Prisen for Scrum Master-certificering er kr. 2.500.

Hvem underviser?

Mathilde Illum Aastrøm

Mathilde Illum Aastrøm

Mathilde er konsulent hos Implement Consulting Group. Hun har arbejdet med både agile og klassisk ledet digitale udviklingsprojekter gennem de seneste 15 år. Hendes praktiske erfaringer kombineret med hendes teoriske viden om agile metoder bringer hun i spil, så kurset bliver relevant og brugbart lige så snart du kommer hjem i egen organisation.

Kursets form

Undervisningen på kurset 'Agil projektledelse - Scrum Master' veksler mellem teorioplæg, praktiske øvelser, refleksion, anvendelse i egen organisation og erfaringsudveksling.

Du kommer igennem først to sammenhængende kursusdage og herefter en kursusdag. Før den tredje kursusdag skal du sætte tid af til at prøve de nye metoder i praksis i din organisation.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7. Og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 46 tidligere deltageres tilfredshed.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    16.900 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    14.500 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 4. - 5. oktober 2023, kl. 9.00 - 16.00

    7. november 2023, kl.- 9.00 - 16.00

  • Kursets referencenr.
  • 36821
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    4. september 2023 kl. 09:00


    Afmeldingsfrist
    4. september 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Margit Jørgensen

    Margit Jørgensen
    Kursuskoordinator
    maj@djoef.dk
    33 95 98 73

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle