Kursets indhold
Kurset gennemgår kravene til lovlig behandling af medarbejderes personoplysninger. Du får indblik i de almindelige persondataretlige overvejelser, som du skal gøre dig i en personalesag fra ansættelse til fratrædelse.
Vi dykker ned i spørgsmål som: Må vi bruge billeder af medarbejdere til markedsføring? Må vi kontrollere, hvornår de kommer og går? Hvor meget må vi fortælle tillidsrepræsentanten? Hvad må vi sige til kollegerne om en afskedigelse?
Du får praktiske råd og eksempler, så du kan håndtere alle medarbejderdata korrekt – både de klassiske data, som følger direkte af ansættelsesforholdet, og de data, der følger af nye teknologiske muligheder og brug af SoMe. Du bliver opmærksom på krævede politikker og procedurer, og du lærer at vurdere og gennemføre den løbende pligtige tilpasning i din organisation. Hvis du er rådgiver, får du et sikkert grundlag for at rådgive dine klienter eller din organisations medlemmer.