]]>

Arrangement

Hvordan går det med retssikkerheden i Danmark?

Kom med til oplæg og debat og bliv klogere på retssikkerhedens tilstand i dagens Danmark.

Idépuljen

Hvad handler arrangementet om?

På arrangementet dykkes der ned i flere af de politiske skandaler, der har præget dansk politik de seneste år. Ved at afdække mink-sagen, FE-sagen og Samsam-sagen peger Frederik Waage på, at der er sket en forskydning i embedsstandens fokus og rolle.

Vi åbner op for debat, hvor vi diskuterer, om politikerne er ved at miste grebet om borgernes retssikkerhed. Mens borgernes sikkerhed er vigtig, sætter Frederik Waage spørgsmålstegn ved, hvorvidt retssikkerheden også får tilstrækkelig opmærksomhed.

Vi kommer ind på:

  • Hvad er embedsmandsstandens fokus i dagens Danmark?
  • Betragtes det stadig som en pligt at beskytte lov og ret, Grundloven, konventionerne og retssikkerheden?
  • Eller er der i dag en større tendens til at efterkomme politikernes ønsker?

Dette er spørgsmål, som Frederik Waage vil stille og debattere. Kom med og bliv klogere på samt bidrage til en debat om retssikkerhedens tilstand i dagens Danmark.  

Arrangementet er blevet til i samarbejde med Idépuljen. Har du også en idé til et arrangement, kan du se her, hvordan du kan gøre.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle