27. marts 2025, 13.00-17.00
Sted: Pilestræde 61, 1. sal, 1112 København K
På kurset gennemgår vi Lissabontraktatens system for afledte retsakter. EU’s gennemførelseslovgivning har direkte betydning for myndigheder, virksomheder og borgere. Det er derfor vigtigt, at du kender systemet og ved, hvordan du får information om de konkrete forslag, der er undervejs i forhandlingerne. Du får et særligt indblik i dine muligheder for at udøve indflydelse på indholdet af de konkrete retsakter.
Dagen giver dig indsigt i:
- beslutningsprocedurerne for komitologi
- rammerne for udstedelse af delegerede retsakter
- afgrænsningen mellem de to systemer
- konkrete sagsgange
- mulighederne for information i både EU og Danmark.