4. marts 2025, kl. 9.30 - 16.30
Sted: Vesterbrogade 32, 1620 København V
På kursusdagen bliver du klædt på til at håndtere miljøretlige udfordringer, og du får en god forståelse for de materielle regler og miljøprocessen.
Dagen giver dig:
- de miljøretlige grundsætninger og hovedprincipper og de væsentligste forvaltningsretlige principper, der har betydning for miljøretten
- de vigtigste miljøretlige regler, fx planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven
- indsigt i miljøprocessen, tilsyn og håndhævelse (påbud, indskærpelser, forbud, optimal tilrettelæggelse af miljøretlige retssager samt politianmeldelse og administrativ rekurs/klagesager ved nævnene)
- viden om, fx hvordan påstande udfærdiges i en miljøretlig retssag, hvem der skal sagsøges, hvilke frister der skal overholdes, og hvordan syn og skøn bruges i offentligretlige retssager
- et overordnet indblik i den EU-retlige regulering og den danske implementering
- indsigt i de vigtigste domme på det miljøretlige område og den nyeste retspraksis.