12. april 2023, kl. 9.30 - 16.30
På kursusdagen får du en kort gennemgang af ansvarsreglerne med hovedvægt på culpa og lovreguleret ansvar og en introduktion til erstatningsansvarsloven (EAL).
Dagen giver dig en gennemgang af EAL:
- hvilke behandlingsudgifter kan kræves erstattet, hvor længe, og med hvilke beløb samt aldersreduktion?
- hvordan opgøres tabt arbejdsfortjeneste, og hvor længe består kravet?
- hvornår er man berettiget til svie og smerte, og hvor længe består kravet?
- hvornår er man berettiget til godtgørelse for varigt mén? Gennemgang af hovedtrækkene i ASK’s méntabel, herunder kort introduktion til, hvordan mén vurderes, hvor der foreligger multiple skader og årsagskonkurrence samt aldersreduktion.
- hvornår er man berettiget til erstatning for varigt tab af erhvervsevne?
- hvornår er man berettiget til erstatning for tab af forsørger?
- hvad er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvordan arbejder AES, og hvad kan AES tage stilling til?
- hvornår kan en afsluttet sag genoptages?
- hvordan regulerer vi erstatnings- og godtgørelsesbeløbene, og hvordan forrenter vi ved forsinket betaling?