Djøf rådgiver hver dag ledere om, hvilke kompetencer de skal udvikle for at nå deres mål. Vi tager altid udgangspunkt i din situation og dine ønsker til fremtiden, når vi rådgiver dig. Det vigtigste er, at du finder den kompetenceudvikling, som er relevant for dig. Her er et par eksempler på spørgsmål, vi tit får, når vi taler med ledere om kompetenceudvikling.
Skal jeg vælge en teoretisk lederuddannelse eller et praktisk træningsforløb?
Teori gør dig i stand til at analysere og forstå fx en ledelsessituation, mens det praktiske kursus giver dig værktøjer til at handle i situationen. Du får derfor ofte mest ud af at kombinere teori med praktisk træning.
Du kan læse om, hvordan du taler til dine medarbejdere i øjenhøjde. Men først når du kommunikerer i en virkelig eller i en træningssituation, får du feedback på, hvordan dit budskab og din formidling virker. Du får begge dele på kurset ’Ledelseskommunikation’.
Som ny leder kan du fx udvide din teoretiske ledelsesfaglighed på ’Det personlige lederskab’ fra Diplomuddannelsen i Ledelse. Kombinér det med træning, som øger dine handlemuligheder i en konkret ledelsessituation, fx når du skal give feedback eller gennemføre en svær samtale.
Til erfarne ledere har vi designet fire ambitiøse udviklingsforløb med hvert sit hovedfokus. Fælles for forløbene er, at du bliver bevidst om, hvordan du som leder kan arbejde konstruktivt og dygtigt med de store forandringer, der præger både den offentlige og private sektor i de kommende år. Samtidig får du et udfordrende og inspirerende personligt udviklingsforløb. Du kan vælge mellem:
Når svaret er andet end et lederkursus
Har du i højere grad brug for at vende aktuelle ledelsesudfordringer med andre ledere, kan du med fordel engagere dig i et ledernetværk, hvor du løbende får nye perspektiver og feedback på din ledelse.
En anden mulighed er at få en personlig ledermentor, som med sin erfaring kan sparre med dig om din fremtidige lederkarriere eller konkrete udfordringer.
Eller du kan tilmelde dig 1:1 – individuel lederudvikling og få et personligt, fleksibelt og effektivt udviklingsforløb tilpasset netop dine ledelsesmæssige udfordringer.
Få personlig rådgivning
Skriv eller ring til videnudviklingschef Rikke Bay Andreasen dk¤djoef¤rba (33 95 97 44), hvis du ønsker sparring til dit valg af lederudvikling.
Læs om hvordan du tager et trin op ad karrierestigen som leder.