Din rolle som tillidsrepræsentant

Her kan du anmelde dig som tillidsrepræsentant for Djøf, læse om tillidsrepræsentantens rolle og opgaver og finde vejledninger til dit arbejde som tillidsvalgt.

En mand i lyseblå skjorte sidder til jobsamtale

Arbejdet som tillidsrepræsentant

Din kerneopgave som tillidsrepræsentant (TR) er at repræsentere en gruppe medarbejdere over for ledelsen, så der kommer en god dialog om medarbejdernes bekymringer og ønsker. Du skal være med til at forhandle løn- og arbejdsvilkår og fremme medarbejdernes trivsel.

Her på siden har vi samlet vejledninger til dig, der er er tillidsrepræsentant og information om rollen og opgaverne til dig, der overvejer at blive tillidsrepræsentant.

Få sparring om dit tillidshverv

Som tillidsrepræsentant for Djøf, kan du altid få rådgivning i forhold til dine opgaver som tillidsrepræsentant. Du er velkommen til at ringe til os på tlf. 33 95 97 00 eller sende en mail til djoef@djoef.dk.

Vi sørger selvfølgelig for, at du løbende bliver opdateret med ny viden, der relaterer sig til dit tillidshverv via vores TR-nyhedsbreve.

Vejledninger og værktøjer til dit TR-arbejde

Login for offentlige tillidsrepræsentanter

Hvis du er TR i det offentlige kan du her tilgå din medlemsliste, søge om midler til klubmøder og få et overblik over klubbens økonomi.
Du kan også oplyse om ændringer i dit tillidshverv og finde vejledning til rejseafregning.
Login for at søge klubmidler m.m.

Kom på kursus for tillidsrepræsentanter

Vælg mellem en række kurser særligt for tillidsrepræsentanter, hvor du kan få nye kompetencer inden for bl.a. forhandling, samarbejde og kommunikation. Du finder både introkurser for nye tillidsrepræsentanter og særlige uddannelser for dig, der gerne vil have mere praktisk og teoretisk træning i forhandlingens kunst.

Vi anbefaler, at tillidsrepræsentanter i det offentlige prioriterer at deltage i kurserne 'Regelkompasset' og 'Den gode forhandler'. De to kurser er ikke tilgængelige for tillidsrepræsentanter i det private.

Se Djøfs TR-kurser

Vi tilbyder også TR-kurser i samarbejde med IDA.
Se kursusliste

Rejseafregning i forbindelse med kursus

Når du deltager i kurser under Djøfs TR-uddannelse, kan du få refunderet dine udgifter til rejse og transport. Brug rejseafregningsblanketten herunder.