Da regeringen præsenterede sit program for flytning af 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til de øvrige dele af Danmark, blev det gentagne gange pointeret, at det skulle ske på en ”ordentlig” måde, ikke mindst af hensyn til de mange berørte medarbejdere og deres familier, der helt aktuelt står i nogle meget svære overvejelser om deres fremtidige liv og karriere.
- I et demokratisk samfund afgør regering og folketing den offentlige sektors størrelse, organisering og placering. Når regeringen derfor, støttet af et meget bredt flertal i folketinget, beslutter at flytte statslige arbejdspladser for at sikre ”bedre balance i Danmark” må Djøf naturligvis anerkende det. Men Djøf må samtidigt insistere på, at det planlægges og gennemføres ordentligt, både for de der flytter med, og for de der ikke ønsker eller har mulighed for at flytte. Regeringen må også påtage sig ansvaret for det uundgåelige tab i produktion og kvalitet i overgangsperioden, siger Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf og tilføjer:
- I Djøf kan vi desværre ikke genfinde ordentligheden i den proces, vi foreløbig har været vidende til. Vi finder det meget bekymrende, at staten som arbejdsgiver ikke kan give klare og entydige svar på de forslag og spørgsmål, vi og andre faglige organisationer har stillet. Vi oplever en meget fodslæbende vilje til, at staten spiller aktivt med og forholder sig konstruktivt til de forslag, Djøf og andre har spillet på banen:
- Eksempelvis undrer det os, at regeringen ikke med kyshånd har taget imod Djøfs forslag om en jobbyttebørs, hvor medarbejdere i staten, der ikke er berørt af flytningen, men som gerne vil tage et af de job, der flytter, kan melde sig. Det vil sikre, at kompetente medarbejdere med erfaring fra staten flytter med jobbene, og at der samtidig bliver skabt jobåbninger til de medarbejdere, der vælger ikke at flytte med. Vi efterlyser også helt præcise regler for outplacement, hvor Djøf har rejst forslag om 25.000 kr. pr medarbejder, udflytningstillæg og flyttegodtgørelse, ligesom det burde være i alles interesse at etablere fastholdelsesordninger, så styrelserne ikke mister viden, indtil nye medarbejdere er lært op.