Ingen erstatning for helbredsmæssige følger
Spørgsmålet for Højesteret omhandlede imidlertid en helt anden problematik - nemlig om arbejdsgiveren ved at overtræde arbejdstidsloven også automatisk havde handlet ansvarspådragende efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Det ville betyde, at medarbejderen også skulle have erstatning for svie og smerte i den efterfølgende sygdomsperiode.
I den konkrete sag havde kontormedarbejderen i en længere periode udført næsten to menneskers arbejde og dermed arbejdet langt mere end 48 timer i gennemsnit om ugen. Det medførte i sidste ende et øget pres på hende, der blev så voldsomt, at hun fik psykiske gener og måtte sygemelde sig.
Sagen endte derfor i retten, hvor hun søgte at få erstatning for svie og smerte under den efterfølgende sygemelding.
Højesterets dom
Højesterets nåede frem til, at en overtrædelse af arbejdstidsloven ikke automatisk betyder, at arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende.
Højesteret frikendte arbejdsgiveren med den begrundelse, at kvinden ikke havde sagt fra over for arbejdsgiveren. Hun var villig til at påtage sig merarbejde, og gav ikke på noget tidspunkt udtryk for, at hun ikke kunne nå at løse opgaverne, og hendes arbejdsgiver blev heller ikke på anden måde gjort opmærksom på, at arbejdsbyrden var for stor.
Husk at sige fra før det går galt
”En arbejdsgiver ved ikke altid, hvor stort et arbejdspres den enkelte medarbejder kan håndtere. Dommen er derfor en god påmindelse om, at vi som medarbejdere er nødt til at fortælle vores arbejdsgivere, når arbejdspresset begynder at få indflydelse på vores helbred. Ellers har arbejdsgiveren jo svært ved at vide, at det er nødvendigt at gøre noget ved arbejdspresset.”, siger advokat i Djøf Jeppe Wahl-Brink, der har fulgt sagen.
Han anbefaler at ringe til Djøfs rådgivning, hvis man er i tvivl om, hvordan man på en god måde gør sin arbejdsgiver opmærksom på, at arbejdspresset er ved at blive for stort.
Læs, hvordan du kan håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø