Enker/enkemænd efter en afdød tjenestemand eller efterlevende i et registreret partnerskab med en tjenestemand eller tjenestemandspensionist er under visse betingelser berettiget til ægtefællepension.
Betingelserne for ægtefællepension går kort ud på, at ægteskab el. registreret partnerskab skal være indgået før den afdøde tjenestemand fyldte 65 år og også før den afdøde tjenestemand selv fratrådte med ret til pension. Videre skal ægteskab el. registreret partnerskab være indgået senest 3 måneder før dødsfaldet.