]]>

Djøf

Undgå de 5 begynderfejl på dit første job

Læs om de mest almindlige begynderfejl, når du starter på dit første job. Din chef fortæller dig ikke, hvad du fx skal gøre med arbejdsopgaverne og hvordan du bliver en del af arbejdspladsen. Træk på andres erfaringer - få en mentor.

Din chef fortæller dig ikke:

  1. Hvordan en opgave skal løses, men ofte kun hvad du skal lave. Husk, at spørge ind til form, fokus og tid, så du ikke løser opgaven helt anderledes, end forventet.

  2. Hvordan du bliver en succes. Vær helt skarp på, hvordan du bliver målt. Spørg fx, hvilke resultater chefen gerne ser, du har skabt om seks måneder.

  3. At du er god. Forvent ikke ros, hver gang du leverer en opgave. Hvis du ikke hører noget, så er chefen formentlig tilfreds.

  4. At opgaven ikke skal løses 100 %. Du vil sjældent have al den tid, som du ville ønske, til en opgave. Det ved din chef godt, så aftalt på forhånd hvornår en opgave er løst godt nok.

  5. Hvordan du er en god kollega. Skal du invitere til fredagsøl? Skal du dele alle dine dybeste tanker med kollegerne? Bør I være facebookvenner? Spørg en kollega, du trives med om disse spørgsmål.

Få en med-djøfer på dit hold

Som ny på arbejdsmarkedet kan det være uvurderligt at trække på andres erfaringer. Vend dine tanker om dit job og dine ambitioner med en med-djøfer, som har været der, hvor du er nu.

I Djøf står over 500 mentorer klar til at sparre med andre djøfere om karriere, udfordringer og ambitioner. Og vi har også en, der matcher dig og din situation.