Hvad er outplacement?
Outplacement er professionel karriererådgivning, der hjælper dig videre, hvis du som medarbejder eller leder er blevet sagt op.
Du får en personlig rådgiver gennem hele forløbet frem mod dit nye job. Du bliver klogere på dine karrieremuligheder og jobønsker og på de redskaber, der får dig til jobsamtale og godt fra start i din nye stilling.
Mange virksomheder tilbyder deres medarbejdere et beløb til outplacement, når de opsiger dem. Er du en af dem, kan du få et outplacement-forløb gennem Djøfs samarbejdspartnere – til nogle af markedets bedste priser. Du kan også selv investere i et outplacement-forløb, hvis din arbejdsgiver ikke betaler for det.
Som medlem af Djøf har du adgang til karriererådgivning og hjælp til jobsøgning. Det kan du stadig gøre brug af, uanset om du er i et outplacement-forløb.