Må jeg være på sociale medier i arbejdstiden?
Det findes faktisk ingen generelle regler for en medarbejders brug af sociale medier. Er brugen ikke reguleret i din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog, falder det derfor tilbage på almindelige retsprincipper.
Her fremgår det, at din arbejdsgiver har krav på, at du udnytter arbejdstiden effektiv. Overdreven brug af fx Facebook kan derfor være problematisk. Især når det har en negativ påvirkning af din arbejdsindsats. Kan du udføre din arbejdsopgaver inden for den fastsatte tid og rammer, er der intet problem i, at du en gang i mellem bruger 5 minutter på Facebook.
Husk dog, at hvis din arbejdsgiver har regler, som forbyder brugen af sociale medier i arbejdstiden, vil du ved overtrædelse i værste tilfælde kunne opsiges eller i meget grove tilfælde bortvises.
Undersøg derfor, om I har en personalepolitik om anvendelse af sociale medier i arbejdstiden, inden du logger på.
Hvad må jeg dele på sociale medier?
Når du er ansat, har du en loyalitetsforpligtigelse over for din arbejdsgiver. Loyalitetsforpligtigelsen betyder at du skal beskytte din arbejdsgivers omdømme. En kritisk statusopdateringen om din arbejdsgiver kan hurtigt bringe dig på kant med din loyalitetsforpligtigelse.
Derudover skal du også huske, at det kan være illoyalt, hvis du viser sympati for holdninger, der strider imod din arbejdsgivers værdier. Det kan fx være, at du arbejder for en politisk organisation, og du samtidigt giver udtryk for modstridende politiske synspunkter på sociale medier.
Du skal huske, at statusopdateringer spredes ud til en bred kreds af modtagere. Mange er ’venner’ med chefen, kollegaer, kunder og samarbejdspartnere, der alle får kendskab til din kritiske udtalelse. Det kan i værste fald ende med en opsigelse eller ligefrem en bortvisning, hvis du deler kritiske udtalelser om din chef eller arbejdsplads på et socialt medie.
3 tips til at undgå uheldige opdateringer
- Vær opmærksom på, hvem der har adgang til at se din profil.
- Undgå personlige eller nedsættende kommentarer om din arbejdsgiver. Du kan fx spørge dig selv, om du vil sige det samme til din arbejdsgiver ansigt til ansigt, og om det er foreneligt med dit arbejde.
- Husk, at nedsættende kommentarer om befolkningsgrupper, seksualitet m.m. også kan være i strid med virksomhedens værdier.
Skal jeg promovere min arbejdsplads?
Det er efterhånden normalt, at arbejdsgiver ønsker, at du promoverer din arbejdsgivere på fx LinkedIn, Twitter eller Facebook. Det er dog ikke sikket, at du ønsker at dele jobrelaterede oplysninger i dit (digitale) netværk eller at være aktiv på sociale medier.
Ønsker din arbejdsgiver, at du er aktiv, kan det være svært at undgå det. Det er nemlig din chef, som bestemmer, hvad du skal lave – hvornår og hvordan. Derfor kan arbejdsgiver også bestemme, at det er en del af dine arbejdsopgaver, at du er aktiv på sociale medier.
Din arbejdsgiver kan ikke kræve, at du stiller din personlige profil til rådighed. Arbejdsgiver må selv stille de rette profiler til rådighed. Du kan fx foreslå, at virksomheden opretter en virksomhedsprofil, som repræsenterer hele virksomheden. Det kan også være en medarbejderprofil, hvor det fremgår, at du er på mediet i din funktion som medarbejder i virksomheden.
4 tips til at være aktiv medarbejder på sociale medier
- Find ud af, om din arbejdsgiver blot mener, at det er en god idé, eller om der er et reelt krav?
- Afdæk, hvad arbejdsgiver vil opnå ved at bruge det pågældende sociale medie.
- Afstem forventninger til hyppighed, målgruppe m.m.
- Bed din arbejdsgiver om hjælp til at oprette profilen.
Hvad gør jeg, hvis jeg har kommunikeret med kunder og samarbejdspartnere?
Det er helt normalt, at du vil være forbundet med arbejdsgiverens kunder og forretningsforbindelser på fx LinkedIn. Det er typisk uproblematisk, indtil det den dag du fratræder.
Herefter kan der opstå tvivl om, hvem ejer profilen. Det gælder især, hvis dine kontakter er arbejdsrelateret, og hvis profilteksten er udarbejdet af den virksomhed, du er ansat i.
På nuværende tidspunkt er det svært at give et klart, fordi der ikke er megen retspraksis på området. Alligevel kan du med en fingerregel få en idé om ejerskabet. Har du brugt profilen som repræsentant for arbejdspladsen, og fremgår det klart, at det er en virksomhedsprofil, tilhører profilen arbejdsgiver.
Er profilen din private profil, og har det ikke været en del af dine arbejdsopgaver at varetage profilen, er udgangspunktet, at du ejer profilen.
Er du forbundet med alle virksomhedens kunder, skal du også være opmærksom på, at det kan sidestilles med virksomhedens kundekartotek. Du skal derfor huske, at du ikke må kopiere kontaktlisten og bringe den med som kundeliste i et nyt job.
3 tips til at undgå tvivl om ejerskab
- Afklar, hvem der ejer profilen, så der ikke opstå tvivl, når du stopper på arbejdspladsen.
- Skift din status på din profil, når du ikke længere er ansat i virksomheden. Det gælder både, når der er din egen eller virksomhedens profil.
- Få afklaring på, om du fortsat kan bruge din kontaktliste på profilen, når du er fratrådt.
Få professionel rådgivning
Kontakt Djøf, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal bruge sociale medier i forhold til din arbejdsplads. Du får professionel rådgivning til at undgå faldgrupper og mulige konflikter med arbejdsgiver på grund af sociale medier.
Ring 33 95 97 00 på alle hverdage mellem kl. 9-16, eller skriv en mail til dk¤djoef¤djoef