Arbejdstid
Det er en god idé at drøfte forventningerne til din arbejdstid. Selvom du er ansat til 37 timer om ugen, er den gennemsnitlige arbejdstid inden for det private erhvervsliv ca. 42 timer.
De fleste privatansatte akademikere er ansat på det, som kaldes jobløn eller funktionsløn. Det betyder, at du bliver ansat til at udføre dit job uden overarbejdsbetaling. Hvis det er afgørende for dig, at du ikke arbejder mere end 37 timer pr. uge, skal det klart fremgå af kontrakten.
Har du ikke mulighed for at afspadsere eller få udbetalt dit overarbejde, er det en god ide, at du alligevel registrerer din arbejdstid, hvis der ikke allerede er et tidsregistreringssystem. Oplever du, at der ikke er sammenhæng mellem dine arbejdsopgaver og arbejdstid, kan du bruge det til at stå bedre ved en fremtidig lønforhandling.
Sådan griber du det an
- Spørg ind til, hvad kutymen i virksomheden er, og hvad de forventer af dig.
- Du skal se arbejdstiden i forhold til den løn, du får tilbudt. Er du ikke tilfreds med forholdet mellem løn og arbejdstid, kan du forsøge at forhandle en højere løn eller eventuelt løn for merarbejde. Du kan fx foreslå, at merarbejde ud over 37 timer om ugen afspadseres 1:1 eller 1:1,5.
Fleksibilitet
Covid-19 og de store nedlukninger har medført, at arbejdsmarkedet har fået langt større erfaring med hjemmearbejde og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Mange danskere efterspørger derfor fleksibilitet både i forhold til, hvornår arbejdet skal udføres, og hvorfra det udføres. Det kan du også overveje at få indført i din konkrakt.
Er fleksibilitet vigtigt i din hverdag, kan du med fordel aftale, at du selv tilrettelægger din arbejdstid under hensyntagen til virksomhedens øvrige drift. Det betyder, at din fleksibilitet skal passe med virksomhedens hverdag. Du kan også undersøge, om der er mulighed for, at du arbejder hjemmefra.
Sådan griber du det an
- Sørg for at have argumenterne på plads, hvorfor du gerne vil have mulighed for at lægge arbejdstiden på andre tidspunkter eller have mulighed for at arbejde hjemmefra. Det kan fx være i forhold til at få hverdagen til at hænge sammen med at bringe – og hente børn fra institutioner, transporttid, ro og fordybelse m.v. Tænk også over, hvad fordelen kan være fra arbejdsgiver ved at imødekomme dit ønske. Kom med konkrete eksempler på opgaver, som du med fordel kan løse på andre tidspunkter. Og forklar hvorfor, det er en fordel for både dig og din arbejdsgiver.
- Vær forholdsvis præcis i forhold til dit ønske, så din arbejdsgiver bedre kan forholde sig til dit ønske.
- Lav klare aftaler og forventningsafstemninger med din chef, så I er enige om præmisserne for aftalen, så aftalen fungerer for jer begge.
Pension
Din arbejdsgiver er ikke lovgivningsmæssigt forpligtet til at betale pension. Derfor bør du forhandle, at din arbejdsgiver i tillæg til din løn indbetaler til en pensionsordning. Alternativt kan du selv sørge for at indbetale til en pensionsordning.
Din livsvarige alderspension bør mindst udgøre to tredjedele af din slutløn. Det svarer til, at 16-18 % af din løn bliver indbetalt til din pensionsordning. Indbetales der kun en lille procentdel, som fx 5 %, vil en stor del af din pensionsindbetaling blive spist af administrationsomkostninger.
Sådan griber du det an
- Tag udgangspunkt i dine forventninger til den samlede bruttoløn, når du forhandler løn. Det skyldes, at du kan stå i en situation, hvor du på forhånd ikke kender virksomhedens pensionsordning.
- Betaler din arbejdsgiver meget lidt eller ingenting til din pension, er det vigtigt, at din løn er tilsvarende højere, så du selv kan stå for indbetalingen.
Barsel
Medmindre du har en særlig barselsaftale med din arbejdsgiver, er du kun omfattet af funktionær- og barselslovens regler. Der er mindsteregler, som garanterer dig ret til fravær og barselsdagpenge.
Vil du gerne have forbedret dine barselsvilkår, skal du forhandle om det. Lad dig ikke skræmme af at tale om barsel. Det er helt normalt at drøfte barselsvilkår, når I taler om ansættelsesvilkår.
Sådan griber du det an
- Undersøg om, der er en barselsaftale på arbejdspladsen. Den vil ofte stå i en medarbejderhåndbog, husaftale, overenskomst eller i virksomhedens personalepolitik.
- Er det ikke muligt at indgå en aftale om fuld løn under orlov, kan du forsøge at forhandle, at du får en løn svarende til det beløb arbejdsgiver kan få refunderet fra en barselsfond. Arbejdsgiver har pligt til at betale til en barselsfond, hvor fonden giver arbejdsgiver en øget refusionsmulighed for de udgifter, som arbejdsgiver kan have ved at betale løn under orlov. Selvom arbejdsgiver er forpligtet til at betale til fonden, er arbejdsgiver dog ikke forpligtet til at benytte mulighed for øget refusion. Så det er noget, du skal sikre dig i din kontrakt.
Fri med løn ved barns sygdom
Du har ikke automatisk ret til løn, når du tager fri på grund af dit barns sygdom. Hvis det er relevant for dig, er det vigtigt, at du sikrer dig denne rettighed.
Sådan griber du det an
- Tjek din kontrakt eller din arbejdsplads personalehåndbog for at se, om du ret til frihed med løn ved barns sygdom.
-
Har du ikke ret til løn ved dit barns sygdom, kan du forhandle om at få ret til det. Du kan forhandle om to eller flere dage, som du frit kan placere inden for barnets sygdomsperiode.
- Argumentér for, at det er nødvendigt, at din arbejdsgiver viser fleksibilitet i sådanne tilfælde, og at du også udviser fleksibilitet i spidsbelastningsperioder. Ligesom du også vil være tilgængelig, imens du er hjemme med dit barn.
Få mere ud af din forhandling
Få gode råd og inspiration til, hvad du ellers kan forhandle om af værdifulde ansættelsesvilkår og fordelagtige personalegoder.