Bevægelse hjælper næsten altid på stivhed og smerter i lænden. Derfor: Hvis du har ondt i ryggen, så bevæg den: Bøj, drej, stræk og lav sidebøjninger.
Du kan også praktisere jævnligt at sidde uroligt - det vil sige bevæge dig, mens du sidder. Prøv at lave små mikro-bevægelser med ryggen. Du kan fx:
- runde og svaje ryggen, mens du sidder
- presse skiftevis højre og venstre side af lænden ind i ryglænet
- løfte skiftevis højre og venstre balde ganske lidt fra sædet.
Hvis du tit føler dig stiv og øm mellem skulderbladene, så kan brystsvømning (også kendt som tørsvømning) hjælpe. Det samme gælder alle former for rul med skuldrene og sving med armene.
Er du meget spændt og stiv mellem skulderbladene, kan det hjælpe at "massere" området med en tennisbold:
- Stil dig med ryggen op af en dør eller væg.
- Placér en tennisbold mellem øverste del af din ryg og døren/væggen.
- Bevæg dig roligt lidt op/ned eller fra side til side for at ramme de ømme punkter.
- Afstanden mellem dine hæle og døren afgør, hvor hård eller blid massagen bliver. Går du længere væk, bliver trykket hårdere, flytter du fødderne tættere på bliver massagen blidere.
Alternativt kan du prøve at lægge dig på bolden på et blødt underlag (gulvtæppe/madras).
Generelt er det, der aflaster nakken og den øverste del af ryggen bedst:
- god støtte til hovedparten af din underarm, mens du betjener tastatur og mus
- en siddestilling, hvor du har god støtte i lænden og undgår at falde sammen i ryggen.
Det sidste kan være lettere sagt end gjort. Kan din stol ikke indstilles, så den støtter dig ordentligt, så sæt en pude, et sammenfoldet tørklæde eller et håndklæde i lænden. Det hjælper rent faktisk.
Hvis du ofte får ondt i nakken af computerarbejde, kan det skyldes, at du har behov for skærmbriller. Det gælder specielt, hvis du er fyldt 45 år og benytter briller med glidende overgang eller almindelige læsebriller til skærmarbejde.
Hvis du kan mærke, at du skal passe ekstra på dine underarme og hænder, er det en god idé at tage hyppige, korte pauser, hvor du ryster hænder og arme blidt, mens du slapper mest muligt af i hænderne og fingrene.
Giv slip på din mus ind imellem, flyt hånden væk og slap helt af i den. Mange af os har en uheldig tendens til ubevidst at spænde mere eller mindre i hånden - også når det ikke er nødvendigt. En lille, men konstant spænding har potentielt en negativ indvirkning på hele din arm.
Så slip musen og slap af. Selv en kort muse-pause kan hjælpe.
Hvis du får ondt i dine håndled eller underarme af at skrive, og sidder du ikke ved en bærbar, så prøv evt. at gøre tastaturet helt fladt (vandret) ved at sænke det, så hældningen bliver mindre.
Hvis du er generet af uro eller hævelse i dine ben, når du sidder, så er gang vældig effektivt.
Her er også nogle andre forslag til, hvad du kan gøre:
- Træk med mellemrum vejret ekstra dybt helt ned i maven, mens du sidder og arbejder. Det pumper væske op fra benene.
- Drik rigeligt vand. Det lyder mærkeligt, men det hjælper faktisk.
- Rejs dig og bevæg dig omkring – ofte.
- Bevæg dine fødder og ankler, mens du sidder: Løft tæerne, løft hælene, ryst dine fødder eller lav cirkler med dem.
- Smæk benene op på bordet, eller læg dig med benene over hjertehøjde. (Bevæg gerne fødder og ankler imens).