]]>

Djøf

Ude af øje, ude af sind. Ude af samarbejdet?

Undersøgelser viser, at langt størstedelen af den interaktion, der er på arbejdspladser, sker med kolleger, der er fysisk tæt på hinanden. Samtidig har vi mindre tendens til at tænke dem ind i opgaveløsninger, som vi ikke lige tilfældigt render på

Nærhedsbias handler om, at vi bevidst eller ubevidst kommer til at orientere os mod – eller favorisere – de mennesker, der er fysisk tæt på os på arbejdspladsen. Selvom der muligvis er en kollega i naboafdelingen, der ville være meget mere oplagt at tænke ind. Det er faktisk meget irrationelt, og det kan give dårligere resultater i organisationen. Men vi har ikke blik for det i hverdagen. Vi har en blind vinkel, en bias.

Det er et særligt benspænd i en tid, hvor en del er på kontoret, mens andre arbejder hjemmefra, og oven i det arbejder vi ikke nødvendigvis alle sammen i helt samme tidsrum hver dag. Der er en risiko for, at der er nogle, der falder under radaren i opgaveløsningen – uanset ekspertise, viden og kompetencer.

Lad ikke passiv face-time forsvinde

Forskere peger på to typer kommunikation på arbejdspladsen:

  • Aktiv face-time når vi kommunikerer i direkte samtaler og møder. Det er ofte i en formel sammenhæng.
  • Passiv face-time når vi giver hinanden opmærksomhed og anerkendelse i spontane nærvær – fx når man i forbifarten siger ”god morgen – godt at se dig”.

Passiv face-time handler om at blive mødt, set og anerkendt, og effekten af det er uvurderlig for sammenhængskraften i et samarbejde.

Så vi møder ikke nødvendigvis i samme udstrækning som før kollegerne fysisk på kontoret, og samtidig mister vi med den digitale arbejdsform en masse muligheder for passiv face-time. Hvordan kompenserer vi for det? Hvordan kan vi aktivt skabe anledninger til passiv face-time?

Forslag til modtræk

Her er nogle bud på, hvad der kan skubbe os i den rigtige retning og fx aktivt skabe anledninger til passiv face-time. Kom gerne med flere i kommentarfeltet.

  1. Erkend risikoen for nærhedsbias på arbejdspladsen, og tal om det.
  2. Lav regler på hybridmøder, så I husker at involvere alle. Lad fx dem, der er med på en skærm, blive hørt først, hvis I kører en ’bordet rundt.’
  3. Sæt rammer for uformelle møder og snakke, så I alle er med på A-holdet. Morgenkaffemødet hver fredag kan måske være virtuelt?
  4. Vær opsøgende og proaktiv, hvis du arbejder meget på distancen.
  5. Brug chat-funktioner eller tjenester, der lige som sociale medier understøtter uformel kommunikation.
  6. Opsøg sparring, når du bemander en opgave – har du overset en kapacitet, som en kollega ville tænke ind?

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kjeld Christensen

Har du nedsat hørelse ("bare lidt")? Sørg for at placere dig, så du hører mest muligt. Generer kantinestøjen i dine høreapparater. Gå derind alligevel. Kommer du ikke i kantinen, "forsvinder" du gradvist..


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Gitte H.

Samfund - relationer mellem mennesker Hvad slags samfund du gerne have? På Wiki står, at "Et samfund er et system, der bygger på sociale relationer mellem medlemmerne". Er digitaliseringen og dens (evidensbaserede?) økonomi-effektive "én-mand/kvinde-alene-foran-én-pc-i-hver-sin-celle-fysisk-langt-fra-de-andre-medlemmer" et samfund, du gerne vil være del af - når det kommer til stykket? Og kan vi - med sådan en samfundsindretning - realistisk have tilstrækkeligt med relationer af tilstrækkelig god kvalitet til, at vi ret meget længere kan kalde os for "et samfund" ud fra denne definition? Fordi med al den alenetid, al den fysiske isolation fra andre - og hvor vi alle helst skal være free agents (jf. også nedenfor): Hvem og hvad er denne "opsplitning af folk" til gavn for? Èn ting tænker jeg: Den understøtter i hvert fald den igangværende individualisering og sikrer, at "ikke-økonomieffektiv hverdagskommunikation og relationsskabelse" ikke finder sted. Jo da, siger nogen, vi kan da face-time og kommunikerer jo helt vildt meget på sociale medier, men er det "rigtig" kommunikation og nærvær, samvær; er det "nok" til at være et samfund for mennesker af kød og blod? En chat-samtale er sgu da fx ikke nogen rigtig samtale; den giver da ingen oplevelse af relation, den er da ikke relationsskabende? Eller i så fald - vil jeg sige: En tynd, falsk, ikke-bæredygtig én af slagsen. Jeg er på min "gamle dage" også blevet BA i pædagogik - udover for mange år siden at have tilbragt x-antal år på SPRØK-uddannelse. Jeg er derfor (endnu mere) bevidst om, at vil man noget med andre mennesker, så er det i gang med RELATIONSARBEJDET, hvor det i meget høj grad er nær- og samværet i hver konkret relation, situation og kontekst, "der gør det". Derfor bliver jeg også "underligt til mode", når jeg læser, at vi fx har fået den første danske professor i digital psykiatri. FØJ! Med egen opgaveløsning, også fysisk afkoblet andre: Det vi opnår, er det ikke nærmere egen suboptimering på forskellige parametre, basis for ikke at blive udfordret på egne værdier, overbevisninger, fordomme. At vi i stedet opnår fremmedgørelse fra andre og andres perspektiver på det at være menneske. At vi mister evnen til i virkelighedens brogede, mangfoldige verden at begå os, og da især begå os og finde fælles løsninger blandt dem, der ikke lige ligner os eller er uenige med os? Udover og at vi i stedet kan "råbe lidt i vores ekko-kamre" og/ eller "som "trolde" fyre nogle provokerende oneliners af i de ekko-kamre, hvor vi ikke deler holdninger"? MEN - som sikkert også Naomi Klein ville skrive under på - så er denne udvikling eller skal vi kalde denne afvikling af et samfund forstået som " ... et system, der bygger på sociale relationer mellem medlemmerne" vel "guf" for dem, der gerne vil sikre, at begreber som solidaritet, fællesskab, at samles om noget og via demokratisk dialog at finde fælles løsninger forsvinder som del af vores kultur, så det ikke spænder ben for "implementering af en fri verden", hvor individet - i "naturgiven, individuel konkurrence med alle andre", skal have frihed til og mulighed for at søge egen lykke på et frit, ureguleret marked. Hvilket leder over i næste definition på det samfund, der måske passer bedre på nutidens samfund? Samfund - et netværk af økonomiske egeninteresser Wiki skriver også, at den skotske økonom Adam Smith hævdede, at "et samfund kan bestå af forskellige mennesker, eller af forskellige merkantile interesser med udgangspunkt i dets (egen-)nytteværdi, uden nogen form for indbyrdes kærlighed eller venskabelige følelser, når blot de ikke gør hinanden skade". Måske denne definition passer bedre på det samfund, vi er godt i gang med at udvikle? At et samfund primært er - og skal være - udtryk for økonomi-effektive transaktioner på et "frit" marked, hvor man har fokus på sig selv og sit eget? Milton Friedman og venner er jo fx ikke blege for at sige, at "penge er alt" og at alt og alle er drevet af grådighed og egen nyttemaximering. Derfor skal disse "naturlove" og oplevelse af "menneskets sande jeg" "bare" sættes i system ved at - ja sikre, at samfundet ikke længere er "..et system, der bygger på sociale relationer mellem medlemmerne", men at vi er konkurrenter på "frie" markeder, der ikke er "forurenet" eller "belemret" med bespænd som "indbyrdes kærlighed eller venskabelige følelser"? PS: Naomi Klein giver i sin bog om chokdoktrinen perspektiver på den definition, at et samfund er - og skal være - et netværk af merkantile, grådighedsdrevne egeninteresser, så længe og "blot de ikke gør hinanden skade". Det med, om et samfundssystem "gør skade", er der forskellige perspektiver på. Hun beskriver i hvert fald, hvordan mange i dag synes (reflekteret/bevidst eller ganske ureflekteret), at det er ok og "ikke noget, der gør nogen skade", at store dele af en befolkning (midlertidigt eller permanent) er fattige, arbejdsløse, hjemløse, konkursramte, gældslaver, syge uden behandlingsmulighed osv. Disse "tilstande" er "bare" udtryk for naturlige "svingninger, hvor/så "markedet" til sidst finder en balance. Det samme gælder accepten af, at vi har "gjort skade " på vores jord. At (store) dele af klodens ressourcer snart er "brugt op" (herunder også grundvand), fyldt op med skrald eller forurenet. Igen fordi det tjener det formål, at vi får "frie markeder" i en efterhånden naturgiven balance - efter sigende. PPS: Husk derfor at kram din familie, være fysisk til stede og tal nærværende, deltagende, nysgerrigt med dine børn, din mor, dine kolleger - nå nej børnene sidder "nærværende" og fordybet i egne iPads og kollegerne sidder fordybet hjemme hos sig selv over egen skærm. Og din mor, tja gad vide, hvad hun laver? Så tal da i stedet med din bankmand eller kassedamen - nå nej, du bliver betjent og køber digitalt ind på nettet og får free agents til at levere til døren uden, at du nødvendigvis hilser på dem. Så gå da i bio med vennerne - nå nej, du sidder hjemme og iser en film og kan digitalt registrere, at du ser en bestemt film "sammen med hvilke venner" - dvs. du sidder alene foran din skærm og har dette pseudo-samvær i en "isolationscelle".... men sådan er der jo så meget ... man skal jo følge med tiden og udviklingen, ikk


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Claus Grainger

Distanceledelse Do's and Don'ts for IT projektledere med et virtuelt projekt. Her er en række tips og tricks til projektledere der skal lede virtuelle projekter, men mange af dem kan også bruges af almindelige ledere, der skal have dagligdagen til at fungere med mange medar-bejdere på forskellige lokationer, herunder også hjemmearbejde. Afklar referencerammen og de fælles forventninger på forhånd, det gælder for alle niveauer. Eksempelvis skal projektlederen forventningsafstemme med både sin leder og sin styregruppeformand, såvel som sit team. Et team kan være meget sammensat med medlemmer fra forskellige organisatoriske enheder, hvilket betyder at der også skal forventningsafstemmes med teamdeltagernes ledere. Når det gælder forholdet til selve teamet, så er det vigtigt at forstå de enkelte teammedlemmer, deres kommunikationsstil, og hvordan de styrer og agere i forhold til deres daglige rutiner, så du, som pro-jektleder kan integrere så effektivt som muligt i "deres verden". Planlæg regelmæssige periodiske 1 til 1 møder med både teammedlemmerne og de forskellige lede-re, der er involveret i projektet. Normalt er jeg ikke tilhænger af 1 til 1 møder når der er tale om team-arbejde, da det ikke fremmer team ånd og arbejdsform og i visse tilfælde kan ligefrem have negative effekt som jalousi og at nogle føler sig overset. Men distanceledelse kræver lidt mere, så når teamet mødes personligt, skal du som projektleder huske at medtage en gennemgang af, hvordan teamdel-tagerene og for den sagsskyld også deres ledere håndterer det at udføre distancearbejde og vigtigst af alt, spørg ind til hvad du kan gøre for at få arbejdet til at glide optimalt. Giv teammedlemmer mulighed for at netværke med deres kolleger så ofte som muligt. Afhold virtuelle møder via tele- eller videokonference så ofte som muligt. Og bedst af alt arranger fysiske møder når det er muligt eksempelvis i forbindelse med en fejring af en Milestone eller uddannelse hvor alle har en interesse i at deltage. Det er meget vigtigt at sikre, at der findes ordentlig kommunikation og værktøjer der kan facilitere både møder og opgaveløsningen. Da jeg for lidt over ti år siden drev et projekt med deltagelse af en gruppe Indere kommunikerede vi stort set kun via telefon og sidst i projektet via noget der lignede Skype, i enkelte tilfælde kunne vi snige os til at låne de videokonferencerum, der hovedsageligt var forbeholdt ledelsen. Konsekvensen heraf var at det var svært at samarbejde, da mange diskussioner skete vha. e-mail hvilket efterfølgende krævede meget detaljeret dokumentation og et utal af reviews. Så lad mig slå fast, at hvis man skal arbejde på flere lokationer, så skal der være bredbånd nok, så man dagligt kan mødes via Teams eller Skype eller noget tilsvarende. Ligeledes skal, der være adgang til grafiske faciliterings og dokumentations værktøjer som eksempel-vis Miro og et repository like Share Point. Og sidst men ikke mindst skal alle deltagere være uddannet i at bruge disse værktøjer i en grad, der afhænger af hvilken rolle de har. Mobiltelefoner og mails gør det ikke alene. Når teammedlemmer befinder sig på hovedkontoret eller til en fælles workshop, skal der være tid på dagsordenen til dyrke det uformelle netværk og til at snakke om andet end arbejde. Lige som der skal være gjort plads til alle. En gang arbejdede jeg på et stort projekt i en bank. Der var på kontoret plads til 40 plus lidt mødelokaler, men vi var tit over 100. Så hvis der er mange til en workshop så flyt den ud af hovedkontoret, det kan godt betale sig at bruge penge på et konference-center eller et hotel, så man ikke gerenere andre på hovedkontoret og er i stand til at få det optimale ud af at være samlet. Det er vigtigt at man som projektleder opretholder kontakten med alle teammedlemmer på et aftalt niveau. Det betyder at man i vides muligt omfang skal planlægge og afholde møder der er aftalt. Der-for skal, der til alle møder være en agenda og der skal skrives referat. Sørg for, at teamet eller enkelte deltagere kan kontakte dig. Så hold din kalender åben for alle, så de ved hvornår de kan få fat i dig. Dette tilskynder til verbal kommunikation, så du kan opdage eventuelle undertoner og problemer, før de eskalerer ud af kontrol. Som bekendt, så handler al projektledelse om risikostyring Som nævnt tidligere er jeg ikke den store tilhænger af 1-1 møder, da det kan medføre marginalisering af nogle temmedlemmer, så undgå at have mere åbenlyst hyppig kontakt med "favoritter". Faciliter instedet en mødekultur hvor alle kan komme til orde og hvor man lærer af det fælles arbejde. Dette kan ske mere eller mindre institutionaliseret gennem reviews og retrospectivs som det sker i Scrum. Til sidst skal man som projektleder være opmærksom på kulturelle og religiøse forskelle, og tag dem i betragtning når du leder dit team. Undgå dårlige vittigheder om køn, religion, politik, sex og race. 20 tip til distanceledelse af virtuelle teams Liste over anbefalede bedste praksis: 1. Hold regelmæssige konferenceopkald 2. Planlæg månedlige 1: 1 anmeldelser 3. Aftal om muligt en dag om måneden, hvor hele teamet er på kontoret 4. Udnyt kick-offs og sociale arrangementer 5. Sørg for, at teamet har det rigtige udstyr derhjemme 6. Regelmæssig opfølgning med teamet på aftalte aktiviteter 7. Gør teamet opmærksomme på supportressourcer 8. Sørg for, at kommunikationen er kortfattet og klar 9. Vær opmærksom på kulturel mangfoldighed 10. Kend team deltagernes marked og markedsværdi 11. Giv teamet tid nok til at modtage vigtige oplysninger 12. Sigt mod at kommunikere personligt, hvor og når du kan 13. Vær konsekvent - kommuniker til dem alle eller ingen af dem 14. Opret mentorer til nyansatte, så alle nye kommer sikret fra start. 15. Vær opmærksom på virkningen af din kommunikation. Det at blive kaldt ind på kontoret kan være alarmerende! 16. Giv regelmæssig feedback 17. Anerkend, hvad de har opnået, og fortæl dem, at du sætter pris på dit team og deres arbejde. 18. Oprethold et voksent og respektfuldt forhold 19. Bed om deres mening. 20. Prøv at lette og lede i stedet for at administrere. Det er alt!


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.