Styrk din faglige profil
Når du deltager i en case competition, styrker du din faglige profil ved at få konkret erfaring med at omsætte teori til praksis.
I tæt samarbejde med andre studerende skal du være med til at finde en løsning på en virksomheds konkrete udfordringer. Sammen med resten af gruppen skal du udvikle nye koncepter og træffe afgørende beslutninger, så I kan levere en levedygtig løsning, som virksomheden kan implementere i deres forretning.
Det kræver et stærkt samarbejde i gruppen, hvor du skal gå på kompromis med dine idéer, og gruppen skal udnytte jeres forskellige fagligheder bedst muligt. En case competition minder derfor om en arbejdsproces, som du møder senere i din karriere.
Dit udbytte
Som deltager får du praktisk erfaring med at løse faglige udfordringer fra virkelighedens arbejdsmarked. Dem kan du fremhæve, når du skal til jobsamtale. Arbejdsgiver spidser altid ører, når du kan fortælle, hvordan du tidligere har løst konkrete opgaver i et professionelt miljø.
Du får også erfaring med at arbejde tværfagligt. Din arbejdsgruppe vil ofte bestå af studerende med forskellige faglige baggrunde. I har derfor forskellige teorier, indsigter og metoder at trække på til at løse jeres opgave. Ligesom hverdagen på mange af de arbejdspladser hvor du kan blive ansat efter studiet.
Samtidig kommer du tættere på erhvervslivet eller en måske en kommende arbejdsplads. Du bliver nemlig en del af maskineriet for en stund. Du vil møde repræsentanter fra virksomheder, konsulenthuse og relevante offentlige institutioner. Det er altid godt at have vist sig frem over for andre. Det kan være, at de en gang i fremtiden hiver fat i dig. Eller du kan trække på dem i dit arbejdsliv.
Det samme gælder alle dem, du kommer til at arbejde sammen med eller skal konkurrere imod. I vil over kort tid med høj intensitet komme tæt på hinanden. I vil lærer af hinandens styrke og svagheder, når I deler op- og nedture på vej mod et godt resultat. Som I til sidst vil fejre sammen og med de andre grupper.
På den måde vil en case competition styrke dit netværk med relevante arbejdsgivere og andre ambitiøse studerende, som drømmer stort og arbejder hårdt for at få en spændende karriere.
Som deltager får du:
- praktisk erfaring med at løse virksomheders udfordringer
- erfaring med at arbejde tværfagligt
- du forbindelser til erhvervslivet
- mulighed for at udvide dit netværk.
Aktuelle case competitions
Processpillet – til dig der vil være advokat
ComCaseCompetition – til dig der vil arbejde med kommunikation og marketing
Doing Business In – til dig der vil arbejde med international forretningsudvikling