Om lidt er du i fuld gang med at starte i dit nye job. Specialet er afleveret, og de trygge rammer på universitetet er forladt for altid. Det samme gælder for dine studiekammerater, som vil være i fuld gang med deres karriere.
Derfor kan det være en god idé, at du finder sammen med nye fagfæller, som du kan dele dine faglige udfordringer med. En gruppe af ambitiøse nyuddannede som kan være din faste sparringspartnere, når du skal knække de uskrevne koder på arbejdspladsen, løse en svær opgave eller søge ny inspiration.
Men et netværk er langt mere end det. Du skal også investere din tid og interesse i dit netværk. Det kan selvfølgelig være svært at presse ind i en travl hverdag, men det er givtigt på både kort og langt sigt.
Få sparring på dit arbejde
Som nyuddannet vil du opleve, at du får typer af opgaver, som du ikke tidligere har stillet bekendtskab med. Selvom du er klar til at løse dem, kan det være svært at vide, hvilken måde der er den bedste.
Derfor kan det være godt at dele din udfordringer med andre i samme situation. En leder vil typisk have for travlt, imens en ligesindet vil nemt kunne sætte sig ind i din situation og give kvalificeret input. Det gør, at I sammen kan finde en vej, så du kommer videre på en effektiv måde.
Afkod de uskrevne regler
Som ny på en arbejdsplads skal du både lære de formelle og uformelle regler. Alle steder har sine uformelle magtstukturer eller særlige måder at gøre tingene på. Det gør det svært at navigere og skabe dig en mere effektiv arbejdsdag.
Alle medlemmer i dit netværk vil være i samme situation som dig. Derfor kan du bruge dem til at sparre med. Sammen kan I lægge en strategi for, hvordan du kan håndtere de uskrevne regler og tackle dine udfordringer, så du styrker din position på arbejdspladsen.
Find nye veje i karrieren
Til netværksmøder kan du løbende holde dig orienteret i, hvad de andre medlemmer gør med deres karriere. I vil følge hinandens skridt og lærer hinandens styrker at kende. Du vil derfor være medlem af gruppe af mennesker, som kender dig fagligt.
Derfor kan du bruge til sparring på, hvilke kompetencer du skal fremhæve, og hvilke du skal arbejde videre med, når du skal videre i karrieren. Du kan også søge ny inspiration hos dem til et brancheskrifte, nyt job eller efteruddannelser.
Bliv bedre til at netværke
For nogen kan det at netværke være et født talent, for andre skal det læres. Uanset om du har talent eller ej, så er det en god idé, at du træner dig i at netværke. Det kan hurtigt komme dig til gavn. Fx bliver flere ansat i nye job ved at netværke. Derfor er det et godt redskab at mestre tidligt i din karriere.
Deltager du i et netværk, får du et tillidsfuldt rum, hvor du kan øve dig i at netværke. Det styrker din evne til at skabe faglige relationer og frugtbar samtaler med fagligt fokus, som er det første skridt til at udbygge dit netværk.
Skab nye muligheder
Med et netværk får du et forspring i forhold til mange andre nyuddannede. Du bliver medlem af en lille gruppe af fortrolige, som kan åbne døre for dig.
Du kan bruge din netværksgruppe til at udvide dit personlige netværk. Samtidig kan dit netværk blive dine personlige ambassadører, som kan introducere dig til nye virksomheder, kunder eller samarbejdspartnere.
5 hurtige tips til at netværke
• Vær en aktiv lytter og dialogpartner
• Følg op på de ting, du siger og forslår
• Balancér mellem at være faglig og personlig
• Vis glæde, humor og engagement
• Vær ydmyg over for dit netværk.
Find et netværk for dig
Læs mere om, hvilke type af netværk du kan blive gratis medlem af som nyuddannet og medlem af Djøf.