Rusturen er slut, pensum er købt, og læsesalen er blevet din nye dagligstue. Du føler dig hjemme på din uddannelse, men du er stadig ny på universitet – og nu skal du for alvor til at tage fat på livet som studerende.
Derfor har vi samlet 5 gode råd til dig, der lige er startet på universitetet.
Vær social
Sug viden til dig, men sørg også for at lære dine medstuderende at kende. Vær åben og dyrk det sociale. Det gør hverdagen meget sjovere, og det styrker dit netværk.
Brug dine medstuderende
At starte på studiet kan være hårdt, men du er ikke alene. Snak med dine medstuderende om dét, du finder udfordrende – I er alle i samme båd.
Find en studiegruppe
Find en studiegruppe allerede fra start. Det gør læsningen sjovere, og I får mere ud af studierne, når I hjælper hinanden og bruger hinandens forcer til at knække pensum.
Overvej et studiejob
Giv dig tid til at smage på studiet, men overvej også et studiejob. På den måde får du afprøvet dine kompetencer i praksis, og du kan nemmere spore dig ind på, hvad du gerne vil fremadrettet.
Få struktur på din hverdag
Du kan ikke nå det hele, så prioritér din tid, opgaver og indsats. Find ud af, hvad der fungerer for dig. Du kan fx få gode råd til, hvordan du griber dit studie an ved at læse Djøfs studietips