]]>

Pressemeddelelse

Dybvad-udvalget: Samspillet mellem politikere og embedsværk skal styrkes gennem god ledelse

Den danske forvaltningsmodel er en international inspiration, men der er stadig grund til at tage Dybvad-udvalgets anbefalinger til sig. For der er brug for bedre ledelsesmæssige kompetencer til at bibeholde et af verdens bedste embedsværk.

12.04.2023

Af Hanne Fugl Eskjær, formand for Offentlige Chefer i Djøf. Indlægget er bragt i Dagbladet Information den 12. april 2023. 

Djøfs uafhængige ekspertudvalg, også kaldet Dybvad-udvalget, barslede for nylig med sine anbefalinger til, hvordan samspillet mellem Folketing, regering, embedsværk og medier kan styrkes.

Udvalgets undersøgelser peger på en række forhold, som jeg er glad for, at både politikere, embedsværk og medier er i fuld sving med at diskutere.

Ingen krise på Slotsholmen

Jeg synes ikke, at der er krise på Slotsholmen. Jeg er stolt over de fantastiske resultater, der skabes hver eneste dag. Det er opmuntrende, at mange på den internationale scene gerne vil lære mere om vores forvaltningsmodel og de fordele, det giver, når man har et fast embedsværk, som tjener skiftende regeringer uanset partifarve.

Herunder hvordan den indholdsmæssigt-faglige og politisk-taktiske rådgivning følges ligeværdigt ad i den gode integrerede ministerbetjening. Og netop fordi modellen er så vigtig en motor til at håndtere kriser og gennemføre nødvendige reformer, er det godt med et serviceeftersyn en gang imellem.

Dybvad-udvalget har leveret et omfattende et af slagsen, og nu er det op til os at diskutere, hvordan vi fortsat sikrer balancen, styrker samspillet, sænker tempoet og i det daglige sikrer grundighed og eftertænksomhed.

Det er kompliceret at undersøge samspillet mellem politikere og embedsværk, når det gælder tempo, politisk pres, medietryk, tværfaglige beslutningsprocesser og åbenhed. Meget få ting er sort-hvide. Metoderne vil altid kunne diskuteres, men det er mit klare indtryk, at det erfarne og forskningskyndige udvalg har gjort sig særdeles umage med at skrue de mange undersøgelser så godt sammen som muligt.

I tillæg til en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 3.500 ansatte i centraladministrationen er der blandt andet gennemført 77 interview og fokusgrupper med forhenværende og nuværende ministre, særlige rådgivere, departementschefer, afdelingschefer og medarbejdere uden ledelsesansvar.

Fagligheden er under pres

Som offentlig chef gennem flere år gør det indtryk på mig, når en væsentlig andel af både chefer og medarbejdere giver udtryk for, at de oplever, at fagligheden er under pres. Uanset årsagen skal medarbejdere ikke sidde med den følelse.

Som chefer er det vores opgave at komme tættere på, hvad der helt konkret er på spil i disse svar. Her er jeg ikke i tvivl om, at analyser og svar vil variere fra sted til sted. For der er en række rammebetingelser, som også påvirker forholdene, for eksempel tempoet, relationen til pressen og vores politiske chefer. I bund og grund er det udfordringer, som primært skal løses mellem chefer og medarbejdere.

Vi kender ikke bevæggrundene for alle de afgivne svar, men uanset hvad kalder det på selvrefleksion, eftertænksomhed og debat. Ikke mindst imellem os som offentlige ledere og vores medarbejdere. Eksempelvis vil jeg gerne selv blive klogere på, hvordan kolleger opfatter konsekvenserne af det øgede tempo.

Det samme gælder med nulfejlskultur, som ingen ledere ønsker sig, men hvor hver femte i Dybvad-udvalgets undersøgelser alligevel siger, at der sommetider dækkes over fejl. Vi skal finde ud af, hvad vi kan gøre ved disse oplevelser, og hvad ledelsen kan gøre for at sænke tempoet og samtidig stå fast på synspunkter, som nogle gange kan være ubelejlige.

For hvordan sikres fagligt forsvarlige processer og løsninger inden for rimelige arbejdstider – selv med utålmodige politikere og journalister i den anden ende?

Fremtidens embedsværk

Der venter os også spændende diskussioner om, hvorvidt centraliseringen er gået for vidt – eller om der er tale om et nødvendigt greb i en verden med nye ’vilde’ problemer, der kun kan løses i samarbejde mellem flere fagligheder. Hvordan sikrer vi, at vi kun bruger kræfter på koordination, når den har en reel merværdi?

Dette er eksempler på den dialog, vi skal have på de enkelte arbejdspladser og på alle niveauer. I min optik er en del af svaret på de skitserede udfordringer, at vi fastholder og hele tiden arbejder med at udvikle og klæde vores offentlige chefer på til den komplekse opgave, det er, at lede i en politisk styret organisation. Der er brug for stærke ledelsesmæssige kompetencer for at kunne navigere i disse job med mangefacetterede bundlinjer.

Jeg fornemmer, at cheferne tager signalerne fra kollegerne alvorligt, og jeg håber, de vil sætte gang i en nysgerrig og åben dialog med medarbejderne. Vores mål er det samme: At den til enhver tid siddende regering får leveret bundsolide løsninger fra et af verdens bedste embedsværk.

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.