Årets TR
Vi mener, at det er vigtigt, at du får anerkendelse for dit daglige arbejde for at skabe gode arbejdsforhold og vilkår for dine kolleger. Derfor åbner vi igen i år op for, at vores medlemmer kan pege på, hvem der skal være ’Årets Djøf-tillidsrepræsentant’ 2018.
Titlen tildeles den private eller offentlige tillidsrepræsentant, som er særlig initiativrig, løser lokale udfordringer og skaber et frugtbart samarbejde med ledelsen og de andre faggrupper på arbejdspladsen.
Og du har også selv mulighed for at nominere en af dine kolleger, som er tillidsrepræsentant.