De fleste skifter til Djøf Forsikring
Djøf åbnede ved årsskiftet Djøf Forsikring i samarbejde med Købstædernes Forsikring. Tilliden til, at man vil blive behandlet ordentligt af sin fagforening, hvis uheldet er ude, udsigten til at få del i et varigt overskud i ordningen, de gode dækninger og vilkår og den professionelle rådgivning er nogle af de væsentligste årsager til at skifte.
Varigt overskud i Djøf Forsikring kommer medlemmerne til gode
Med skiftet fra Codan til Købstædernes som forsikringspartner, er forsikringssamarbejdet nu 100 pct. centreret om medlemmerne. For både Djøf og Købstædernes Forsikring er nemlig medlemsejede, og derfor går et eventuelt varigt overskud i ordningen til de medlemmer, som har valgt at tegne forsikring i Djøf Forsikring i form af en præmieregulering. Med andre ord: jo bedre det går, jo billigere bliver det at være kunde i Djøf Forsikring.
Og kigger man på den såkaldte skadesprocent de senere år, kan det gå hen at blive særdeles fordelagtigt for de medlemmer, som vælger at tegne forsikring i Djøf Forsikring. De senere år har skadesprocenten nemlig ligget lavt, og det har givet store overskud på forsikringsordningen. De kan nu komme medlemmerne til direkte til gode.
Hvornår ringer I?
Da Djøf Forsikring åbnede, var det med et klart løfte til alle medlemmer: Alle vil blive ringet op. Det løfte er vi i fuld gang med at levere på. De fleste, vi taler med, har valgt at skifte til Djøf Forsikring. Men det tager tid at nå ud til alle 108.000 – og efterspørgslen er stor. Derfor hører vi desværre, at nogle medlemmer er usikre på, hvornår de hører fra Djøf Forsikring. For at undgå bekymring skruer Djøf op for medlemsinformationen om Djøf Forsikring. Konkret åbner vi igen for, at man kan skrive sig op til at blive kontaktet – og komme foran i køen. Man kan også ringe direkte til Djøf Forsikring på 33 14 30 50 og få en aftale i kalenderen, hvis man foretrækker det.
Professionel 1:1 rådgivning
I Djøf Forsikring har vi ansat nogle af de bedste forsikringsrådgivere. For to medlemmers forsikringsbehov er ikke ens, så vores 1:1 rådgivning skal være faglig, professionel, velforberedt, og der skal være sat den fornødne tid af. Når du skriver dig op, ringer vi til dig og finder et tidspunkt i din kalender, som passer dig. På dagen ringer vores rådgivere dig op, og du skal regne med at bruge maksimalt en time. Vi gennemgår dine behov, du får et skriftligt tilbud, og når du accepterer det, klarer vi resten.
For de fleste medlemmer, kan vi med Djøf Forsikring give bedre vilkår, end de har de i dag. Og for dem, hvor vi ikke kan, får man sikkerhed for, at man ikke er underforsikret. Vi ser desværre, at mange medlemmer ikke har fået gennemgået deres forsikringer for nyligt. Det kan blive en grim overraskelse, hvis først uheldet er ude.