Djøf har fået et stigende antal henvendelser og spørgsmål om anciennitet fra private virksomheder skal medregnes, når erfaringsdatoen og dermed indplaceringen i overenskomsten for akademikere, skal fastsættes.
Vi har tidligere spurgt KL, om der optjenes rådighedstillægsanciennitet for ansættelser i administrative stillinger (generaliststillinger) i det private. KL besvarede spørgsmålet generelt og kunne bekræfte, at rådighedstillægsanciennitet optjenes i stillinger i det private efter samme principper som gælder for optjening af rådighedstillægsanciennitet i det offentlige.
Sådan hjælper du medlemmet
Inden lønforhandlingen er det vigtigt, at medlemmet har udarbejdet et cv, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver den pågældende har arbejdet med, så det er muligt for begge parter at vurdere, hvorvidt der har været tale om en generaliststilling. Hvis du mener, at medlemmet har været ansat i en administrativ stilling, men arbejdsgiver ikke vil acceptere, at ancienniteten regnes med, skal du kontakte din kontaktperson i Djøf for råd og vejledning.