]]>

TR-kursus - Få en stemme i debatten

Få indsigt i rammerne for din ytringsfrihed som offentligt ansat og bliv godt og grundigt klædt på til at kunne indgå i den offentlige debat. Tilmeld dig TR-kurset den 10. juni.

Djøf Offentlig og særligt formanden Sara Vergo bruger ofte sin stemme i samfundsdebatten. Men vi drømmer om at få en større lytterskare i lokalpressen og på de sociale medier. Derfor har bestyrelsen besluttet at give dig og andre gode TR-kollegaer de bedste forudsætninger for at kunne deltage i den lokale debat på TR-kurset ”Få en stemme i debatten” torsdag den 10. juni fra kl. 10-16.

De gode historier om djøfernes arbejde, resultaterne vi skaber, og hvordan vi lykkedes sammen med andre faggrupper at skabe et godt velfærdssamfund, kommer fra jer lokale djøfere. I er bedst til at afmystificere bureaukratiet, komme tættere på kritikerne og sætte spot på arbejdsvilkårene lokalt.

Viden og værktøjer

Kurset fokuserer særligt på, hvordan du som TR kan bruge din stemme i den offentlige debat, herunder regler og rammer for din ytringsfrihed, introduktion til redaktionsarbejdet på en avis og tv-station samt gode råd og værktøjer til, hvordan du kan blive set og hørt med det bedste budskab i pressen, i den lokale dialog eller på de sociale medier.

På kurset får du

  • viden om offentligt ansattes ret til at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter
  • konkrete værktøjer til, hvordan du skriver et debatindlæg, en kronik eller manøvrerer på de sociale medier
  • Indblik i hvordan pressen arbejder, og hvad der gør din historie interessant.

Kun de bedste er bedst for dig

Vi stiller med det stærkeste hold af interne undervisere.

På den måde er vi sikker på, at vi kan levere varen og krydre oplæg og workshops med gode eksempler og historier fra Djøf-verdenen. Du møder derfor følgende undervisere på kurset:

  • Formanden for Djøf Offentlig Sara Vergo.
  • Djøfs forhandlingschef Mads Carstensen.
  • Djøfs chef for Public Affairs Jakob Stig Jørgensen.
  • Djøfs mediechef Helle Slejborg.
  • Chefredaktør på Djøf bladet Dennis Christiansen.
  • Djøfs Social media manager Barbara Horowitz.

Tilmelding

Hvis kurset har fanget din interesse, da tilmeld dig TR-kurset 'Få en stemme i debatten', som vi holder i Djøf-huset i København torsdag den 10. juni fra kl. 10.00-16.00.

Da det er et ekstra kursus i TR-kursuskataloget, kan vi ikke love, at vi vil gentage kurset. Så tag og tilmeld dig nu, så er du sikker på at have nogle gode kommunikationsværktøjer i rygsækken.

Kurset bliver aflyst, hvis kurset ikke kan afvikles fysisk grundet corona-restriktionerne.