06.05.2020
Debatindlæg af Sara Vergo, Formand, Djøf Offentlig
Op mod 750.000 danske arbejdspladser er direkte afhængige af Danmarks eksport til udlandet. Mange af disse arbejdspladser lider – som resten af verden – under den nuværende coronakrise med lukkede samfund og økonomier i frit fald.
Folketinget har foreløbig vedtaget hjælpepakker til erhvervslivet og lønmodtagerne for 400 milliarder kroner. Det er godt og stærkt, at et enigt Folketing holder hånden under virksomhederne og arbejdspladserne i en turbulent tid, hvor det fortsat er usikkert, hvornår vi vender tilbage til mere normale tilstande.
Jeg vil gerne kvittere for, at en del af de mange kroner er øremærket et styrket Udenrigsministerium. Der er sat 225 millioner kroner af til eksport- og investeringsfremme i 20/21. Det er tiltrængt. Vi har akut brug for, at danske virksomheder kan få hjælp på de danske ambassader og handelsrepræsentationer rundt om i verden, når økonomierne og eksportmarkederne igen kommer i gang.
Meget mere end udenrigspolitik
Udenrigsministeriet er nemlig meget mere end udenrigspolitik og hjælp til strandede danskere rundt om i verden.
Bistand til udviklingslande er en vigtig aktivitet. Og så er ministeriet en central krumtap i danske handelsfremstød og rådgivning og bistand til virksomheder, der har brug for lokalt kendskab til, hvordan markedet ser ud, og hvordan man driver forretning i de forskellige dele af verden.
Det kræver en lokal tilstedeværelse at kende kultur og normer, og derfor er det bekymrende, når den danske udenrigstjeneste er den mindste i Norden med mange meget små ambassader. Det er skidt for Danmark og danske virksomheder.
For coronakrisen har for alvor udstillet, hvor sårbar Danmark og resten af verden er, når en krise vender op og ned på vores hverdag.
Og hvor vigtigt det er med en stærk udenrigstjeneste, der har fingeren på pulsen, når verden brænder.
Velfærdssamfundet i alle verdens hjørner
Da næsten alle verdens lande lukkede grænserne i midten af marts, befandt der sig langt over 100.000 danskere i udlandet – på forretningsrejse, studieophold, som turister eller bosiddende i et andet land.
Langt de fleste kunne rejse hjem på egen hånd. Men mange tusinde har haft behov for Udenrigsministeriets hjælp til at finde en vej tilbage til Danmark.
Flere hundrede medarbejdere blev trukket over i Borgerservice, som normalt består af 20-25 medarbejdere.
Og de har alle knoklet i døgndrift for at bistå strandede danskere. Der er blevet sat nye standarder for, hvor langt vi går for at lade vores velfærdssamfund række ud til alle hjørner af verden.
Danske interesser i en usikker verden
Borgerservice er et af mange eksempler på, hvorfor vi har brug for et stærkt Udenrigsministerium. I en verden præget af flygtningestrømme, handelskrige, sikkerhedspolitiske spændinger, oprustning i Arktis, klimaforandringer, Brexit … burde det være indlysende, at vi har brug for danske udkigsposter og en stærk dansk stemme i den internationale verden.
Det er helt afgørende, at vi kæmper for et regelbaseret internationalt samarbejde, så det ikke kun er de store og stærkeste nationer, der bliver hørt.
Vi kan ikke undvære det klassiske diplomati og internationalt samarbejde i blandt andet EU og FN, hvis vi skal varetage danske interesser i en usikker verden. Her er samarbejde og indsigt i, hvordan andre nationer tænker og prioriterer, helt afgørende.
Grænseoverskridende problemer bliver ikke løst ved at isolere sig. Ligesom corona kun bliver bekæmpet gennem et samarbejde om at finde en kur og vaccine, kan vi kun løse de globale udfordringer gennem et internationalt samarbejde.
Fortsætter nedskæringerne i 2021?
Desværre er udviklingen gennem mange år gået den forkerte vej. Talrige tidligere udenrigsministre og topdiplomater har advaret mod, at mange års besparelser på diplomatiet har medført, at Udenrigsministeriet har svært ved at løfte de helt basale opgaver i en globalt set usikker tid.
Heldigvis blev Udenrigsministeriet i forbindelse med finansloven for 2020 ikke pålagt det sædvanlige omprioriteringsbidrag, hvor der år for år er skåret 2% af budgettet. Men fortsætter nedskæringerne i 2021 og årene frem?
Vi bliver også nødt til at drøfte, om udenrigstjenesten har de rigtige muskler. Ikke kun til borgerservice og handelsfremme, men også til de øvrige opgaver.
For intet tyder på, at verden bliver et mere roligt sted, som vi halvt om halvt kan vende ryggen til for at passe os selv. Danmark har brug for en stærk udenrigstjeneste. Ikke et svækket diplomati.
Indlægget har været bragt på Altinget.dk den 6. maj 2020.