27.08.2020
Debatindlæg af Henning Thiesen, formand for Djøf
Jeg tror, at langt de fleste er enige i behovet for at se på den styring, som den offentlige sektor i Danmark i dag er underlagt.
Der synes stort set at være konsensus om, at vægtskålen er tippet, så de mange velfærdsmedarbejdere rundt om i staten, regionerne og kommunerne oplever for meget detailstyring. For lidt tillid og mangel på fagligt handlerum i det daglige arbejde.
Vi er nok mange, der bærer et medansvar for, at tingene har udviklet sig den vej. Også Djøf. New public management har for mange medarbejdergrupper flyttet fokus fra den direkte borgerkontakt til registrering og dokumentation af, at man har overholdt de detaljerede krav og manualer, som stort set alle jobfunktioner er underlagt politisk og administrativt.
Jeg er derfor glad for, at regeringen vil gøre op med detailstyringen.
Fra tanke til virkelighed
Senest gentog statsminister Mette Frederiksen på Socialdemokratiets sommergruppemøde den 19. august, at "i vores øjne er der stadig brug for en nærhedsreform, hvor vi skruer ned for detailstyring og op for faglighed, menneskelighed og ledelse".
Samme intention har stort set alle regeringer haft de seneste mange årtier. Samtidig med at det er gået den forkerte vej. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi gør tanke til virkelighed?
På en trist og alvorlig baggrund har nedlukningen af Danmark under coronakrisen givet os nogle meget værdifulde erfaringer med at omstille den offentlige sektor til at kunne agere på helt nye vilkår.
Alle – både ledere og medarbejdere – har taget ansvar for at få tingene til at fungere og udviklet nye løsninger i fællesskab.
For mig at se er netop samarbejde og involvering nøglen til at få transformeret den offentlige sektor i en ny retning.
Ikke behov for ny målestyring
Vi kan lære noget af den ambitiøse og samarbejdsorienterede måde, hvorpå store dele af Folketinget og samfundets aktører har grebet den grønne omstilling an.
For vi har som samfund heller ikke løsninger på, hvordan vi lykkes med at nå 70-procents reduktionsmålet – men vi forpligter alligevel hinanden på at nå målet. Den offentlige sektor fortjener samme høje ambitionsniveau.
Derfor fremlagde Djøf i januar et konkret indspil til nærhedsreformen. Velfærdsmedarbejderne – sosu'er, pædagoger, læger, politibetjente og socialrådgivere – skal have mere tid til den direkte borgerkontakt. Og langt større faglig frihed til at tilrettelægge arbejdet. Vi skal have målsætninger, der rykker. Ikke ny målestyring.
Hvordan det konkret skal udmøntes, og hvordan friheden skal forvaltes, skal ikke fastlægges efter armlægning i en sen nattetime på Christiansborg.
For vi har ikke færdige svar på den offentlige styrings store dilemmaer. Det kræver tid, tålmodig og nye idéer at finde dem.
Opret nærhedspartnerskaber
Djøf foreslår, at regeringen opretter nærhedspartnerskaber på de forskellige velfærdsområder, der skal arbejde målrettet med at finde nye løsninger, der indfrier ambitionerne om mere tid og mere faglig frihed.
Det vil kræve nye idéer fra politikere og repræsentanter fra myndigheder, private virksomheder, civilsamfundet, fagforeninger, interesseorganisationer og eksperter.
I udspillet foreslår Djøf, at nærhedspartnerskaberne med fordel til en start kan se på for eksempel reduktion af proceskrav, risikobaserede tilsyn, puljereducering og reformtålmodighed.
Hvis det skal lykkes, skal vi være modige, samtidig med at vi er tålmodige og giver os tid til at finde de løsninger, der virker.
Afbureaukratisering er en balanceakt. For eksempel mellem tillid til den enkelte medarbejder og de nødvendige kontrolinstanser, der sikrer mod snyd.
Der er brug for, at politikerne tør løsne grebet om den offentlige sektor, og at lederne har tillid til velfærdseksperterne, medarbejderne ude i frontlinjen.
Vi har alle et fælles ønske om at gøre den offentlige sektor endnu bedre. Det kræver handling. Samarbejde. Og mod til at gå nye veje.
Indlægget har været bragt på Altinget.dk den 27.8.2020