15.06.2021
Debatindlæg af Hanne Fugl Eskjær, formand for Offentlige Chefer i Djøf og Henrik Funder, formand for Djøf Privat
Folketinget skal efter sommerferien behandle et lovforslag, der skal gøre EU's direktiv om whistleblowerordninger til dansk lov inden årets udgang.
Det er godt. For selv om Danmark topper listen fra Transparency International over de mindst korrupte lande i verden, indtager vi en uklædelig sidsteplads i Europa, når det gælder beskyttelse af whistleblowere ifølge organisationen Blueprint for Free Speech.
Måske har vi ikke fundet det nødvendigt, fordi vores samfund heldigvis er kendetegnet af stor tillid og en lav grad af korruption. Men vores dårlige status understreger vigtigheden af, at få den nye whistleblowerordning til at fungere bedst muligt – for alle.
Og det gør vi ved at sætte kritisk evaluering, tillid, retssikkerhed og hjælp til de mindste virksomheder i højsædet.
Det er på tide med en whistleblowerordning
I Djøf er vi ikke i tvivl om behovet for whistleblowerordninger på alle arbejdspladser. Vores egen undersøgelse fra sidste år viser, at 64 procent af danskere i beskæftigelse mente, at der er behov for whistleblowerordninger.
Ti procent af de beskæftigede mente i høj eller meget høj grad selv at have viden om kritisable eller ligefrem ulovlige forhold på deres arbejdsplads.
Derfor er det glædeligt, at Danmark nu implementerer EU-direktivet om beskyttelse af whistleblowere. For vi er helt enige i, at whistleblowere kan spille en vigtig rolle i at afsløre kritisable og måske ulovlige forhold i den offentlige og private sektor - til gavn for både medarbejdere, virksomheder og samfund.
Justitsministeren lægger i lovforslaget op til at indføre et krav om, at de offentlige myndigheder én gang om året skal rapportere om blandt andet antallet af og temaerne for indberetninger.
Det er fint at gøre tallene op – men lad os være ambitiøse og følge op med regelmæssige evalueringer af ordningen. Vi skal være sikre på, at den fungerer efter hensigten - og tilpasse den, hvis det er nødvendigt.
Tillid på arbejdspladsen skal stadig prioriteres højt
Når ordningen bliver introduceret på landets arbejdspladser, er det vigtigt, at det er gennemskueligt for ledere og medarbejdere, hvornår og hvordan de anonymt kan indberette kritisable forhold.
Men det skal også stå klart, at whistleblowerordninger ikke erstatter behovet for at skabe tillidsbaserede arbejdspladser, hvor medarbejderne føler sig trygge nok til åbent at sige, når tingene ikke fungerer hensigtsmæssigt.
Medarbejdere skal fortsat have tillid til og lyst til at bruge de etablerede samarbejdssystemer på arbejdspladserne. Whistleblowerordninger er ikke en opsamlingsordning for almindelig utilfredshed eller uoverensstemmelser.
Desuden er det væsentligt, at retssikkerheden sikres for både anmelder og anmeldte. Der skal være vished om, at man er sikret anonymitet og beskyttelse mod repressalier, hvis man blæser i fløjten. Ligesom de anklagede skal sikres en ordentlig proces.
Det er skrevet ind i lovforslaget, men i implementeringen skal vi være uhyre opmærksomme på, at anmelder ikke ender i en situation, hvor man på anden vis kan blive ”straffet” eller mobbet i sit daglige arbejde. Og at anmeldte ikke bliver ofre for en heksejagt.
Et stort ansvar for de enkelte virksomheder
Whistleblowersager er ofte komplekse. Derfor er det vigtigt, at de, der skal behandle sagerne, har de rigtige kompetencer og erfaringer. Det kræver kritisk masse, og det kan særligt være udfordrende i de små og mellemstore virksomheder.
Men selv i de store organisationer vil der ofte være langt mellem sager, hvorfor det ikke vil være hverdagsrutine for dem, som skal håndtere anmeldelser.
Der er god grund til, at Folketinget i det videre lovarbejde kigger nærmere på reglerne for, om der skal oprettes en ordning per virksomhed, eller om man kan oprette fælles ordninger i en koncern med mange datterselskaber. En problemstilling mange store virksomheder med rette har gjort opmærksom på.
Muligheden for at opbygge et velfungerende system
Samtidig bør Datatilsynet have ressourcer til at fungere som en nærværende rådgivningscentral for de lokale ordninger.
De skal kunne udbyde kurser, fungere som sparringspartner og opbygge kollektive erfaringer, der også kan indgå i den løbende evaluering. Det vil både lette opgaven for virksomhederne og øge kvaliteten af ordningen og den feedback, som whistleblowere oplever.
Vi skylder whistleblowere og anmeldte, at deres sager tages alvorligt – uanset om der indledes et videre forløb eller ej.
Vi ser frem til at følge arbejdet med whistleblowerordningerne. Og håber på, at Danmark griber chancen for at skabe et velfungerende system, der formår at få problemer frem til overfladen.
Det vil styrke tilliden til den offentlige sektor. Og gøre danske virksomheder endnu bedre og mere konkurrencedygtige.
Indlægget har været bragt på Altinget.dk den 15. juni 2021