]]>

Pressemeddelelse

Hjemmearbejde er kommet for at blive. Også i staten

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens nye vejledning for hjemmearbejde i staten får både ros og ris fra Djøf.

15.10.2021

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har netop offentliggjort en længe ventet vejledning til statens arbejdspladser om de fremtidige rammer for medarbejdernes muligheder for at arbejde hjemme.

Hjemmearbejde på statslige arbejdspladser | Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (medst.dk)

- Vi har ventet længe på vejledningen. Men den bygger også på et grundigt forarbejde, så der ligger gode analyser og værktøjer til lederne i staten. Og vi er meget glade for, at statens arbejdsgivere nu lægger op til, at man lokalt på de enkelte arbejdspladser selv kan aftale, hvordan hjemmearbejdet kan udfolde sig. Det skal selvfølgelig passe til opgaverne og medarbejdernes ønsker og muligheder for at arbejde hjemme. Så tilgangen om at en "one size fit's all" løsning ikke duer, er helt rigtig, siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

Sara Vergo er dog ikke udelt begejstret for vejledningen fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen:

- Vi havde gerne set en mere progressiv tilgang i materialet - hvor der blev taget udgangspunkt i den unikke mulighed, vi lige nu har for at gentænke indretningen af arbejdslivet. Nu må de i gang med at tænke visionært og konkret ude på arbejdspladserne, og her har jeg stor tiltro til, at vores tillidsrepræsentanter vil gå ambitiøst og konstruktivt til dén opgave.

- Der er ingen tvivl om, at øget fleksibilitet i arbejdslivet og herunder muligheden for at arbejde hjemme, i stadig stigende omfang bliver et parameter for at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere. Specielt i en periode som nu, hvor der er mangel på arbejdskraft. Corona har lært os, at hjemmearbejde sagtens kan fungere i større omfang, end vi har været vant til tidligere. Det har for mange medarbejdere givet en bedre work/life balance og ro til fordybelse i opgaverne. De erfaringer skal vi bygge videre på i indretningen af fremtidens arbejdsliv, slutter Sara Vergo.

Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20.

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.