28.12.2021
Debatindlæg af
Henning Thiesen, Sara Vergo og Hanne Fugl Eskjær
Hhv. formand for Djøf formand for Djøf Offentlig og formand for Offentlige Chefer i Djøf
Vi har igennem de seneste måneder fået et vidtgående indblik i forholdet mellem politikere og embedsværk. Og lad os være ærlige: Vi er bekymrede. Bekymrede over det, vi læser, ser og hører fra vores medlemmer.
Vi ved det ikke med sikkerhed, men noget tyder på, at de politiske krav til embedsværket er gået for vidt. Forestillingen om den rationelle embedsmand, der alene skal skele til faglighed, økonomi og jura, har imidlertid aldrig været idealet. Alligevel er vi nødt til at stille os selv spørgsmålet: Har det varme vand (politik) i for høj grad fortrængt det kolde vand (faglighed)?
Nyt ekspertudvalg
Det vil vi nu forsøge at finde et svar på. Derfor nedsætter Djøf i begyndelsen af det nye år et ekspertudvalg, der i løbet af første halvår og i lyset af Granskningskommissionen og Rigsretten skal undersøge samspillet mellem embedsværkets faglighed og politikernes ønsker. På den baggrund kan ekspertudvalget tage et røntgenfotografi af dansk politik og bibringe debatten ny viden. Og ikke mindst komme med forslag til, hvad vi kan gøre fremover.
For de seneste måneders mudderkastning i offentligheden har tydeligvis sat spørgsmålstegn ved tilliden til det politiske system. Det kan ingen være tjent med. Og derfor er vi nødt til at genetablere tilliden – især til samspillet mellem politikere og embedsværk.
Det skal vi først og fremmest af hensyn til vores folkestyre, for befolkningens tillid til politikerne kan efterhånden ligge på et meget lille sted. Dernæst af hensyn til vores demokratiske institutioner; de nuværende alvorlige angreb på embedsstanden slider tilliden til myndighederne ned.
I 2014 nedsatte Djøf Bo Smith-udvalget, der blandt andet havde til opgave at undersøge samspillet mellem den politiske ledelse og embedsværket. Udvalget konkluderede, at vi har en velfungerende forvaltning og et embedsværk, der er deres opgave voksen. Men udvalget pegede samtidig på et udviklingstræk med beskrivelsen af et turbodemokrati, der laver politik på steroider.
Meget tyder på, at denne udvikling siden er accelereret voldsomt. Det kan man også konkludere ved at følge den offentlige debat, hvor folketingspolitikere har talt om et dysfunktionelt politisk system, der får dem til at gå ned med stress og træffe beslutninger, der slet ikke kan gennemføres.
Ændrede rammevilkår
Politik er forandret. Og i dag handler politik fortrinsvis om at sende signaler i medierne: Mindre viden, mindre inddragelse, mindre grundighed. Flere hurtige udmeldinger, der gør debatten flyvsk og indholdet overfladisk. Politik handler mere og mere om taktik, positionering og branding.
Det ændrer rammevilkårene for embedsværket. Den faglige, saglige rådgivning får nogle steder tilsyneladende mindre plads. Og når skiftende regeringer og deres ministre efterspørger stadig mere politisk-taktisk rådgivning frem for den stringente og vedholdende faglighed, så kan det udfordre tilliden til embedsværk såvel som til hele det politiske system.
Vi frygter en fremtid, hvor regering og Folketing tager ansvar for de gode beslutninger og hænger embedsværket til tørre, når de upopulære og ubehagelige sager udfolder sig
Det er dog vigtigt at stoppe op her. For embedsfolk skal ikke være neutrale, som man ofte får fornemmelsen af i offentligheden. Derimod skal embedsfolk være partineutrale. Med andre ord skal embedsfolk faktisk på bedst mulig vis hjælpe enhver regering med at føre dens politik frem. Det er det, vi i Danmark hylder som vores ministerstyre. Men der er selvfølgelig visse grænser for, hvor langt man kan gå. Og endnu flere gråzoner – så mange, at selv malerens farvekort næppe er dækkende. Dem må vi forstå dybere. Og det er netop derfor, vi nu nedsætter en ekspertudvalg til at gøre os alle klogere på, hvad der egentlig foregår.
Tidligere departementschef i Beskæftigelsesministeriet Jakob Jensen beskrev i en kronik for nylig, hvordan Folketingets og pressens kontrol af skiftende regeringer i de senere år har forandret sig. Vi har efterhånden en »blodtørstig jagthund« frem for en »velovervejet vagthund«. Billedet er rammende, og man kan få fornemmelsen af, at begge kontrolinstanser – Folketing og presse – er på jagt efter en rygende pistol frem for at afvente udfaldet af Rigsretten og Granskningskommissionen. Lad os dvæle lidt dels ved Folketinget – dels ved pressen.
For det første har vi inden for de seneste måneder set Folketingets partier blande sig i Granskningskommissionens arbejde og det materiale, den har til rådighed. Og vi har set politikere kommentere og forholde sig til enkeltpersoners roller i sagen, før kommissionens arbejde er afsluttet. Vi frygter en fremtid, hvor regering og Folketing tager ansvar for de gode beslutninger og hænger embedsværket til tørre, når de upopulære og ubehagelige sager udfolder sig.
Vi skal værne om tilliden
Politikerne skal være sig deres ansvar bevidst. For det udfordrer tilliden til de politiske beslutninger, hvis embedsværket bliver en brik i politiske magtkampe.
Skal man opsummere dele af pressens og politikernes handlinger de senere måneder, kan man få det indtryk, at staten er noget, man ikke helt kan stole på. Og det er jo langtfra tilfældet. Vi skal huske at værne om den tillid, der trods alt er mellem borgere og myndigheder i Danmark. En tillid, som bragte os igennem coronakrisens første bøvlede tid.
Så hvad nu? Det er på høje tid, at vi tager et røntgenfotografi af rammerne for dansk politik og forvaltning med et ny ekspertudvalg. Vi skal til bunds i, om de politiske krav til embedsværket har vokset sig for store på bekostning af fagligheden: om det varme vand i for høj grad har fortrængt det kolde. Og endelig skal vi have afklaret, hvad man som embedsstand bør kunne udsættes for og stå model til – både i medierne og i de politiske kampe.
Indlægget har været bragt i Dagbladet Politiken den 28.12.2021