05.09.2023
Af Helena Mikkelsen, forbundssekretær i FOA. Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen. Sara Vergo, formand for Djøf.
Læserbrev: Arbejdsmarkedet mangler arbejdskraft. Lige nu og i fremtiden. Det er planen, at en pæn del af den arbejdskraft skal komme som en følge af den stigende pensionsalder. Det er en helt central forudsætning for vores velfærdssamfund, at flere af os får bedre og længere arbejdsliv. Vi skal som minimum arbejde indtil vores folkepensionsalder, men også gerne længere end det.
Det er i alles interesse, at vi lykkes med det. Derfor er det også helt afgørende, at vi skaber optimale forudsætninger for gode lange arbejdsliv. Lad os her starte med at slå noget fast: Vores fokus er på dem, der har muligheden for at arbejde længe og efter folkepensionsalderen. Er man fysisk eller psykisk nedslidt, skal man selvfølgelig have mulighed for en værdig tilbagetrækning. Med det sagt kan og skal vi gøre mere for at skabe et godt arbejdsmarked for de mest erfarne. Vi vil gerne anerkende, at man er i gang. Det går bredt set godt med beskæftigelsen blandt de erfarne, og fra politisk side har man over årene blandt andet gjort det mere attraktivt at fortsætte længere på arbejdsmarkedet.
Men vi er slet ikke i mål. Der er stadig masser at komme efter. For eksempel viser en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik for Ældre Sagen, at 6 ud af 10 af de tilbagetrukne seniorer, der var ledige sidst i arbejdslivet helt eller delvist har trukket sig, fordi de gik arbejdsløse. Tænk, hvis vi havde fået den andel hurtigt ind i folden igen. Ligeledes viser en beregning fra Djøf, at vi halter markant efter Norge og Sverige, når det kommer til beskæftigelsen af de mest erfarne på arbejdsmarkedet. I 2021-tal snakker vi et efterslæb på titusindvis af personer.
Hvad kræver det, hvis vi skal sikre, at flere får et længere arbejdsliv? Vi er tre forskellige organisationer med hvert sit udgangspunkt, men vi vil sammen pege på tre steder, vi skal fokusere.
1) Vi må ikke undervurdere arbejdsmiljøet. Vi er nødt til at tilbyde alle et livslangt sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der giver mulighed for overhovedet at have et langt arbejdsliv.
2) Vi skal sikre gode rammer sidst i arbejdslivet. Et dårligt arbejdsmiljø eller dårlige rammer skræmmer folk væk. I stedet skal folk blive på arbejdsmarkedet, fordi de er glade for at gå på arbejde. Det stiller krav til arbejdsgiverne om, at man f.eks. er klar til at tilbyde den fleksibilitet i både tid og opgaver, som mange efterspørger mod slutningen af arbejdslivet.
3) Vi skal arbejde med kulturen. Der er alt for mange, der oplever, at de mister status sidst i arbejdslivet. Nye undersøgelser viser en stigning i antallet af danskere sidst i arbejdslivet, der oplever diskrimination. Det er især udbredt blandt ledige. Det går ikke.
Med finanslovsaftalen for 2024 vedtog politikerne et ”Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet”. Vi har store forventninger til, at det kan yde et markant bidrag på alle tre områder. Fastholdelse og rekruttering af de mest erfarne må ikke være noget, vi bare snakker om. Vi skal sørge for, at den landspolitiske debat om området kommer helt ud på arbejdspladserne.
Det bør det kommende videnscenter understøtte. Vi har brug for et center, som kan være en stærk og selvstændig drivkraft for seniorernes beskæftigelse på fremtidens arbejdsmarked. Derfor er det afgørende, at arbejdsmarkedets parter og øvrige væsentlige interessenter er med til at præge centrets retning og arbejde. For os at se skal centeret udvikle og samle viden, men samtidig være en brobygger mellem viden og praksis. Vi står klar til at hjælpe med at etablere et stærkt center, ligesom vi ser frem til at bakke op om arbejdet.
Det er i alles interesse, at vi fastholder mange som muligt på arbejdsmarkedet. Så lad os holde snuden i sporet og sikre, at flere kan få et godt, langt arbejdsliv.