26.06.2023
Af Sara Vergo, Formand for Djøf.
Advarselslamperne blinker rødt. Tempo og arbejdspres i staten har taget overhånd. Alting haster – hele tiden.
Det er et problem for den enkelte, men også for vores demokrati – lovarbejdet bliver simpelthen ringere. I Djøf har vi påpeget udfordringerne gennem lang tid, og nu er det efterhånden en accepteret sandhed.
Det har gjort et meget stort indtryk, at så mange embedsmænd nu står frem og italesætter de urimelige arbejdsvilkår. En departementschef undrer sig sågar over, at medarbejderne ikke siger fra og går hjem.
Vi risikerer lovsjusk og dårlige politiske løsninger
Det vilde arbejdspres på Slotsholmen under corona har ikke ændret sig markant, efter pandemien er lagt bag os. At stå til rådighed konstant er nærmest blevet en ny normal.
Den magtkritiske presse opleves som en fjende, der hele tiden dynger embedsværket til med anmodninger om aktindsigter, og jagter politikerne for hurtige svar på store spørgsmål.
Resultatet er tårnhøj personaleomsætning, stressramte embedsfolk og politikere – og politik og forvaltning på speed. Det bliver vi nødt til at tage alvorligt.
Hvis vi fremover skal have gode love, regler og rammer for, hvordan vi gerne vil have, at samfundet udvikler sig, skal centraladministrationen også kunne tiltrække dygtige og dedikerede medarbejdere. Ellers risikerer vi lovsjusk og dårlige politiske løsninger.
Vi må og skal have vendt udviklingen. Der er derfor brug for en musketer-ed mellem politikere, embedsværk og medier om, hvordan det indbyrdes samspil skal være.
Om hvordan vi sænker tempoet. Uden at gå på kompromis med politiske ambitioner, forvaltningsdyder, magtkritik og pressefrihed.
Grib i egen barm
Hvordan bryder vi den onde spiral? Pilen peger på alle aktørerne i magtens maskinrum, hvor alle bør gribe i egen barm.
Folketinget bør skære ned på de politiske drillerier og bruge sin tid på politikudvikling og en effektiv parlamentarisk kontrol med regeringen. De stående udvalg bør igen blive omdrejningspunktet for lovudvikling.
Folketinget bør også stille krav om, at nye reformer pilottestes, så de faktisk kommer til at virke efter hensigten ude ved frontmedarbejdere og borgere.
De folkevalgte – inklusiv ministrene – bør lægge mobilerne lidt til side. Den politiske samtale skal tilbage i de stående udvalg og i folketingssalen. I dag bruger MF’erne uforholdsmæssigt meget tid på sociale medier og for lidt tid på ideudvikling og politisk rugbrødsarbejde.
Regeringen bør stikke en kæp i hjulet på lovmøllen og undgå unødig hastelovgivning. Siden 2018 har der været en markant vækst i andelen af hastebehandlede lovforslag, ligesom lovforslagene under ét behandles hurtigere og hurtigere.
Regeringen bør sikre høringsperioder på minimum 20 arbejdsdage. Endelig bør regeringen nedsætte flere lov- og beslutningsforberedende udvalg og inddrage
flere interessenter og eksperter i udarbejdelsen af politiske udspil. Det tager længere tid, men sikrer bedre implementering og træfsikkerhed i virkelighedens verden.
Ministrene bør gå forrest i opgøret med ”alting haster”-kulturen og modstå fristelsen for symbolpolitiske markeringer. Ministrene skal sikre bedre rammer for embedsværkets arbejdsvilkår og stoppe flodbølgen af hastesager til embedsværket med ultrakorte frister.
Som minister er man øverste forvaltningschef. Det forpligter. Det er blandt andet derfor, vi i Djøf har foreslået et nyt kodex for ministre oven på Dybvad-udvalgets rapport.
Embedsværket – især topcheferne – bør sige fra overfor forcerede processer, der fortrænger fagligheden. Topcheferne skal bruge deres ledelsesret og ledelsesansvar til at stå fast overfor utålmodige politikere, der vil det hele på den halve tid, så der er bedre sammenhæng mellem opgaver, ressourcer og prioriteringer.
Medierne bør opprioritere substans frem for proceshistorier, nedtone det personfikserede og sensationshungrende og ikke mindst give længere svarfrister, når sagerne ruller. Journalisterne er ikke tjent med ufyldestgørende svar fra embedsværket, fordi tiden ikke har været til mere.
Nye krav til overenskomstforhandlinger
Udviklingen i tempo og arbejdspres gør, at Djøf tropper op med en række krav til de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked.
Normalt er udmøntningen af det gode arbejdsmiljø noget, man aftaler på de enkelte arbejdspladser. Det er desværre ikke nok længere.
Virkeligheden på Slotsholmen viser, at der er brug for en række centralt aftalte initiativer, der kan værne medarbejderne mod et helt urimeligt arbejdspres og sikre tid til restitution.
Der skal øget fokus på god personaleledelse, som fremmer trivslen og evnen til at fastholde og udvikle medarbejdere og ledere.
Vi siger ja tak til god regeringsledelse
I Djøf har vi længe råbt op overfor et usundt arbejdspres. SVM-regeringen har flaget god regeringsledelse og god lovkvalitet i sit regeringsgrundlag, men vi har spejdet længe efter konkret handling.
Musketer-ed, fredspibe eller parterapi. Jeg er åben.
Derfor er det glædeligt, at justitsminister Peter Hummelgaard (S) endelig har indkaldt Folketingets partier til drøftelser om, ”hvad vi kan gøre for at forbedre det politiske system i Danmark”. Det første møde løb af stablen 21. juni.
I Djøf står vi klar med indspark og ideer til arbejdet. Der er mange, der skal tage ansvar. Sammen.
Jeg er åben overfor både musketer-ed, fredspiber og parterapi. Vores folkestyre kan ikke holde til mere politik og forvaltning på speed.