20.12.2023
Af Sara Vergo, formand for Djøf og Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Folketingets Magtudredning 2.0.
Tillid kan flytte bjerge. Tillid kan få mennesker til at ændre adfærd. Tillid kan få et samfund til at hænge sammen. Det så vi under corona med nedlukninger og restriktioner af individets frihed. Her var den høje grad af tillid mellem danskerne og til myndighederne en af grundene til, at Danmark klarede sig relativt godt igennem pandemien. Hvis alle lande havde haft samme høje tillidsniveau som os, var 40 procent færre mennesker på verdensplan blevet smittet under coronapandemien.
Det viser en undersøgelse i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet. Så tillid er en superkraft uden lige og en superlim i vores samfundsmodel.
Lande med et højt tillidsniveau mellem borgere og mellem borgere og myndigheder er ganske enkelt rigere, friere og lykkeligere. Tillid er en af forklaringerne på, at danskerne igen og igen bliver kåret til et af verdens lykkeligste folk. Men mørke skyer truer i horisonten, hvis vi ikke insisterer på en demokratisk samtale om, hvordan vi løbende passer på og udbygger tilliden. For tillid skal holdes ved lige og må ikke tages for givet.
Hvorfor er det, at tillid ikke bør undervurderes som fundamentet for det gode samfund? Først og fremmest fordi tillid er afgørende for legitimiteten af vores folkestyre. Når borgerne har begrundet tillid til de folkevalgte og de politiske institutioner, styrkes opfattelsen af, at regering og folketing har retmæssig autoritet og legitimitet til at træffe beslutninger på vegne af samfundet – også selv om man måske ikke er enig i beslutningerne. Og hvis befolkningen har tillid til, at deres stemme gør en forskel, er de mere tilbøjelige til at stemme og aktivt deltage i den demokratiske proces.
Men ikke nok med det. Når der er tillid mellem politikere og befolkning, er det lettere at opnå konsensus og gennemføre politik, der virker i virkeligheden og gavner samfundet. Tillid bidrager også til social sammenhængskraft. En præmis for at føle ansvar for fællesskabet er netop, at man har tillid til, at andre også føler selvsamme ansvar.
Derudover er tillid tæt forbundet med åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen. Når politikere og institutioner er åbne om deres handlinger, og borgerne har tillid til, at de bliver informeret korrekt, styrkes tilliden til det politiske system. Og når befolkningen har tillid til retssystemet, regeringen og Folketinget, er de mere tilbøjelige til at respektere lovene og retsafgørelser. Dermed bidrager begrundet tillid til samfundsmæssig stabilitet ved at mindske risikoen for social uro og politisk ustabilitet. Omvendt, hvis tilliden er lav, kan det føre til protestbevægelser og potentielt underminere det politiske system. Og hvis mistilliden er begrundet, er protester inden for lovens rammer endog ønskværdige.
Vi kan have en tilbøjelighed til at tage det for givet, at Danmark er ’verdensmester i tillid’. Men det høje niveau af social tillid i Danmark er faktisk et relativt nyt fænomen. I 1980 var tilliden i Danmark på niveau med den sociale tillid i USA. Til gengæld er den politiske tillid i Danmark faldet med 20 procentpoint fra 2007 til 2015. Forskningens bedste bud er, at det skyldes finanskrisen og den økonomiske usikkerhed, der fulgte, og som manifesterede sig i anti-establishment strømninger og populistiske partier på tværs af Europa og i USA.