24.04.2024
Debatindlæg af Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig
Der er kommet flere ansatte med en lang videregående uddannelse, akademikere, i den offentlige sektor. I kommunerne, i regionerne og i staten. Det trækker ofte overskrifter i medierne. Og udløser forudsigelige og letkøbte politiske forslag om, at man bare kan fyre i tusindvis af akademikere og administrative medarbejdere.
Ofte er det mine medlemmer, ”djøferne” - altså medarbejdere som jurister, økonomer, statskundskabere og administrative uddannelser, der står for skud.
I Djøf har vi ingen mål for, hvor mange medarbejdere der bør være i den offentlige sektor. Og hvilke uddannelser de bør have. Eller ønsker om unødige administrative og bureaukratiske processer, der flytter tid og fokus fra andre faggruppers opgaver. Min påstand er, at der ikke er ansat en eneste medarbejder, som der ikke er brug for til at udføre de opgaver, som vores demokratisk valgte politikere har besluttet, den offentlige sektor skal løse.
En kommune er meget mere end børnehaver, skoler og plejehjem. Det er en stor organisation med mange tusinde medarbejdere og milliardstore budgetter. Og komplekse opgaver, der også handler om miljø, trafik, infrastruktur, klimatilpasning, datasikkerhed, borgernes retssikkerhed, erhvervsudvikling, spildevand, lokalplaner, kultur og fritidstilbud til borgerne osv.
Listen er lang, og der er brug for mange forskellige kompetencer til at sikre en velfungerende offentlig sektor, der afspejler de ønsker, vi som borgere har vedtaget.
Der skal naturligvis være balance mellem opgaver og ressourcer. Hvis politikerne ønsker sig færre administrative medarbejdere, bør de fortælle, hvilke opgaver de ikke længere ønsker skal løftes. Det vil danne grobund for en sund politisk debat om mål og prioriteringer i den offentlige sektor.
Der er for eksempel ansat mange tusinde ekstra medarbejdere i Skat til at sikre et moderne og effektivt skattevæsen. Vi er ikke i mål. Men er det her, man vil skære?
Overalt i samfundet er man i gang med at sætte handling bag de politiske mål om 70 procent CO2 reduktion og et grønnere samfund. Og man har ansat flere medarbejdere til at sætte turbo på opgaven. Er det den indsats, man vil slække på?
Da regeringen og KL spillede ud med et afbureaukratiseringsforslag om at fjerne den detaljerede statistik over, hvor mange pædagoger der er i hver enkelt daginstitution i Danmark, blev det straks mødt med protester. Ligesom der er ønske om en tæt opfølgning på, om kravene til kræftbehandling bliver overholdt på sygehusene.
Bundne politiske opgaver skal der naturligvis følges op på. Det kræver alt sammen administrative medarbejdere, indberetninger, kontrol og dokumentation.
Statsministeren har de seneste uger været i samtlige medier om regeringens ønske om at erstatte kontrol og dokumentation med mere tillid til medarbejdere og lederes faglige dømmekraft, når de står i det helt konkrete møde med borgeren. Det ønske deler vi fra Djøfs side. Men også her mangler vi, at ord omsættes til handling.
Det handler dybest set om mod til at blive konkret. Og turde slippe kontrollen ned til yderste frontmedarbejder. Og før et eventuelt besparelsespotentiale kan indfris, skal politikerne have konkretiseret, hvad de ikke ønsker udført. Ellers står vi med endnu en Skat-sag på hænderne – historien om en myndighed, der blev skåret ind til benet, og hvor vi stadig lapper på skaden.
Indlægget har været bragt i AvisenDanmarks jysk/fynske regionale dagblade den 24. april 2024