07.03.2024
En arbejdsgiver har pligt til at handle, hvis en ansat bliver udsat for chikane, krænkelser eller andre grænseoverskridende handlinger på arbejdspladsen. Det fremgår af både Arbejdsmiljøloven og Ligebehandlingsloven.
Men landets knap 250.000 studerende på de videregående uddannelser er endt i et lovgivningsmæssigt vakuum.
- Loven om undervisningsmiljø nævner ikke, at vi som studerende på de videregående uddannelser har ret til et godt psykisk undervisningsmiljø. I dag gælder det kun for elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, siger Anders Vile, forperson for Djøf Studerende.
Djøf har 22.000 studerende medlemmer på de videregående uddannelser, og møder jævnligt sager, hvor studerende bliver udsat for krænkelser, uden at der bliver grebet ind.
- Der er brug for, at det eksplicit bliver skrevet ind i lovgivningen, at de studerende har krav på et chikanefrit studiemiljø og at loven forbyder seksuel chikane - som både Arbejdsmiljøloven og Ligebehandlingsloven gør, fortæller Sara Vergo, formand for Djøf.
Hun foreslår, at uddannelsesinstitutionerne bør være forpligtet på at forebygge seksuel chikane og andre krænkende handlinger tilsvarende andre arbejdsmiljøproblemer på arbejdsmarkedet. Og at de ved manglende indsats kan blive pålagt at betale godtgørelse til den forurettede studerende.
- Selv om uddannelsesinstitutionerne forpligtelse til at forebygge og håndtere sager med seksuel chikane mod studerende er begrænset, mener vi, at uddannelsesinstitutionerne kan gøre langt mere end det er tilfældet i dag. Uddannelsesinstitutionerne bør f.eks. have en tydelig kommunikation om, hvor studerende skal gå hen, hvis de oplever seksuel chikane af en medstuderende eller ansat. Samt transparente retningslinjer og processer for, hvordan sådanne sager håndteres, argumenterer Sara Vergo.