]]>

Vi stod skulder ved skulder på den græsplæne

Livgarden, medicinstuderende og medarbejdere fra SAS – alle bidrog til at få de første vigtige testcentre op at køre, da coronakrisen ramte.

Anne Sigsgaard

Anne Sigsgaard, midlertidig leder af teltlejren i Fælledparken, fortæller:

Helle kom med sin sundhedsfaglige viden, og jeg med viden om, hvordan man bygger en organisation op.

Kort efter lockdownen fik jeg en mail fra min chef, om nogen havde lyst til at hjælpe med at opbygge de første teltbyer, der skulle bruges til at teste for corona. Jeg syntes, det lød spændende og vigtigt, og da jeg gik hjem fra arbejde næste dag, havde jeg fået jobbet og blev udlånt i to måneder.

Det blev en helt vild tid. For at have testkapacitet nok skulle vi op på 80 medarbejdere til at dække vagterne. Og de skulle ansættes lynhurtigt. Vi fik fat i en del medicinstuderende, fik aftale med Beredskabsstyrelsen om at bruge værnepligtige, og hyrede folk fra SAS, der var hjemsendt, fordi lufthavnen var lukket.

Jeg er uddannet i statskundskab og arbejder til daglig med ledelses- og organisationsudvikling i Region Hovedstaden. Derfor fik jeg fra starten en sundhedsfaglig makker. Det blev Helle, der er sygeplejerske, og vores samarbejde var helt uundværligt. Helle kom med sin sundhedsfaglige viden, og jeg med viden om, hvordan man bygger en organisation op. Vi blev fra første dag én fælles ledelse, der drøftede alt mellem himmel og jord.

...vi konkluderede hurtigt, at det ville tage for lang tid, hvis vi skulle sende det opad i systemet. I stedet satte han resolut et par af sine mænd til at ombygge vores køsystemer og afskærmninger.

Når det er sagt, så var der jo ikke altid tid til at planlægge særlig meget. Beslutninger skulle bare tages her og nu. Hvordan spritter vi rigtigt af? Hvordan beskytter vi medarbejderne mod smitte? Hvor skal de 20 betonplader, der ankommer på en blokvogn placeres? Hvordan får vi et ikke-inviteret TV2-hold ud af podningsteltet så hurtigt som muligt? Tusind spørgsmål af helt forskellig karakter.

Fra alles side var der en enorm vilje til at løse opgaverne. Og en ånd af, at når vi havde besluttet noget, så satte vi det i værk. Med det samme. Ikke så meget udvalg og frem og tilbage.

Livgarden var fx uddelegeret til at beskytte teltbyen og visitere dem, der kom ind i lejren. En dag fik jeg en melding om, at nogle mennesker i en podningskø var begyndt at hoppe over hegnet til en anden kø, fordi den var kortere. Men det var en kø til blodprøver, så det blev jo noget rod. Jeg vendte det med en befalingsmand fra Livgarden, og vi konkluderede hurtigt, at det ville tage for lang tid, hvis vi skulle sende det opad i systemet. I stedet satte han resolut et par af sine mænd til at ombygge vores køsystemer og afskærmninger.

Når jeg ser tilbage, var samarbejdet på tværs af alle os forskellige mennesker det mest fantastiske for mig – sundhedspersonale, SAS, Securitas, Beredskabsstyrelsen, Livgarden og så videre.

Den slags korte beslutningsprocesser og effektiv handling fungerede rigtig godt for mig. På mange arbejdspladser er det jo også blevet in med sprintforløb. Men tit kommer den slags hurtige forløb til at clashe med hierarkiet, og typisk er det stadig hierarkiet, der vinder. Her tror jeg, vi kunne vinde meget ved at turde være mere modige. 

Jeg tror også, at vi kan blive bedre til udfordre de traditionelle faggrænser og kaste os ud i forskellige faglige konstellationer. Vi står over for en fremtid med mangel på arbejdskraft på de store velfærdsområder, og der må være masser af opgaver, der kan have glæde af, at forskellige fagligheder bliver involveret.

I teltet lærte vi hurtigt medicinstuderende, værnepligtige og SAS-folk at pode. SAS-folkene havde også mange idéer til at sikre et godt flow gennem teltet. Den slags er de jo vant til at tænke i fra lufthavnen, så jeg oplevede klart, at det gav mere kreativitet og idérigdom i opgaveløsningen, at vi bragte flere fagligheder sammen.

Når jeg ser tilbage, var samarbejdet på tværs af alle os forskellige mennesker det mest fantastiske for mig – sundhedspersonale, SAS, Securitas, Beredskabsstyrelsen, Livgarden og så videre. Vi stod skulder ved skulder på den græsplæne, om én fælles mission, og alle knoklede for at lykkes med det.