]]>

Blå blink og hurtig omstilling er en del af hverdagen

Telefonerne glødede hos Akuttelefonen 1813, og det var vigtigt, at læger og sygeplejersker gav ensartede svar på befolkningens spørgsmål i en omskiftelig virkelighed. Det administrative personale greb opgaven med at skabe struktur og supportere.

Kirstine Vestergård Nielsen

Kirstine Vestergård Nielsen, sekretariats- og kommunikationschef i Region Hovedstadens Akutberedskab, fortæller: 

...da coronavirusset for alvor gik i land i Danmark, blev vores faglige baggrunde underordnede, der handlede det udelukkende om, hvor vi kunne træde til med vores kompetencer.

I Akutberedskabet er vi forskellige sundhedsfaglige grupper – læger, sygeplejersker, paramedicinere, ambulancebehandlere – og en lille administration. Men i det tidlige forår, da coronavirusset for alvor gik i land i Danmark, blev vores faglige baggrunde underordnede, der handlede det udelukkende om, hvor vi kunne træde til med vores kompetencer.

Presset på telefonerne steg allerede i slutningen af februar og eksploderede i marts. I administrationen kunne vi selvfølgelig ikke besvare opkald til 1813, men vi kunne sørge for at holde os så orienterede om situationens udvikling som muligt og klæde vores kolleger i ambulancer, akutlægebiler og ved telefonerne på, så de hele tiden var up to date med det sidste nye og gav ensartede svar til borgerne. Vi gennemtyggede nye vejledninger og retningslinjer og fulgte med i medierne, så vi kunne give essensen videre.

Vi hjalp hinanden med at sætte afskærmning op. Når man fortæller det nu, lyder det jo ikke særlig specielt, men dengang var der ikke afskærmninger nogen steder, og vi var dybt afhængige af, at det var trygt for folk at komme på arbejde. Det kan godt være, at togene og gaderne var tomme, men hos os glødede telefonerne, og der var masser af liv.

Jeg oplever, at vi alle fik en bedre forståelse af, hvordan vi bedst kan hjælpe hinanden. I administrationen tog vi en supportrolle på os og trådte til, hvor vi kunne. Det handlede meget om at skabe orden og struktur i kaos, så der blev frigivet så meget luft som muligt til den sundhedsfaglige opgave. Det tror jeg, at mine sundhedsfaglige kolleger oplevede som en stor hjælp.

...der er en smidighed i systemet nu, som ikke har været der tidligere, og noget af det, håber jeg, at vi kan bevare, når det hele falder mere til ro.

Det var en fordel, at vi har en kultur, hvor hurtig omstilling og blå blink er en del af hverdagen. Vi er gode til at løse opgaver her og nu, hvorimod langtidsplanlægning ikke har helt samme tiltrækningskraft. Og så hjalp det, at der blev lettet på en del regler og procedurer. For at hjælpe borgerne med symptomer på corona med at vurdere, om de skulle ringe til 1813, egen læge eller blive hjemme, udviklede vi en chatbot hen over en weekend. Normalt ville sådan noget skulle godkendes flere steder.

Mange beslutninger blev truffet på halve timers møder og uden store beslutningsoplæg. Det vildeste var nok, da vi blev bedt om at oprette de første fem testcentre nærmest overnight. Det kan ikke lade sig gøre, tænkte jeg. Bare tanken om at skulle have de nødvendige tilladelser. Men vi planlagde testcentrene torsdag, de blev bygget fredag til søndag og stod klar til brug mandag. Det var virkelig imponerede, og viser hvor meget vi sammen kan udrette.  

Jeg synes ikke, vi har oplevet en pause mellem første og anden bølge. Vi har oprettet flere testcentre og fået kapaciteten op fra et par tusinde coronatest om dagen til over 20.000 daglige tests. Det er dejligt at mærke, at der er opbakning hele vejen rundt. Der er hurtige beslutningsprocesser, når det handler om corona, og et rigtig godt samarbejde på tværs af hele regionen.

Der er nok også noget i den første tid, der er gået for hurtigt, og hvor det ville have været godt med flere overvejelser, men der er en smidighed i systemet nu, som ikke har været der tidligere, og noget af det, håber jeg, at vi kan bevare, når det hele falder mere til ro.