Hvad er en 4-dages arbejdsuge?
Konstruktionen med en 4-dages arbejdsuge har flere skikkelser, men kan typisk kategoriseres i følgende tre modeller:
- En arbejdstid på 37 timer fordelt på fire dage. Altså længere dage, men kortere arbejdsuge.
- At der bliver skåret i arbejdstiden, men også tilsvarende i arbejdsopgaver og løn.
- At der bliver skåret i arbejdstid, men at man skal nå de samme opgaver og til gengæld bevarer den samme løn som hidtil.
De fleste akademikere peger på den sidste model. Men næsten lige så mange på den første. Færrest på modellen, hvor det ikke kun er arbejdstiden, der bliver skåret i, men også lønnen.
It-branchen har været firstmover
I it-branchen har flere arbejdspladser brugt 4-dages ugen med fuld løn, som en gulerod for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Og med en erfaring som viser halveret sygefravær og 71% mere profit, er der ikke noget at sige til det. Succesen kan dog ikke alene tilskrives en nedgang i arbejdstid og dage, men også en ændring i arbejdsmåde. Tiltag som forbud mod formiddagsmøder, halvering af standardtiden for møder og implementering af Pomodorometode, hvor man arbejder i 25 minutter, hvorefter der holdes pause i 5 minutter, har alle været udslagsgivende.
Hos Sunset Boulevard har de netop skåret arbejdsugen ned til 4 dage. Og hos Amnesty i Danmark holder alle medarbejdere fri 3 ud af 4 fredage uden at skulle lægge flere arbejdstimer de øvrige dage.
Internationalt er der også grøde i nye arbejdsformer. I England følger forskere fra Cambridge og Oxford et forsøg over et halvt år, hvor 3.300 medarbejdere fra 70 virksomheder arbejder 80% af deres normale arbejdstid til 100% løn – forudsat, at de opretholder 100% produktivitet.
Hvorfor implementerer arbejdsgivere så ikke bare ordningen nu?
Det er de færreste arbejdsgivere som vil acceptere nedgang i arbejdstiden på 20% uden at lønnen nedsættes tilsvarende – og i det tilfælde er der reelt set blot tale om deltid. Den model hvor man arbejder færre dage, men lige så mange timer, er i princippet det samme som flekstid. Så den model, der umiddelbart er mest interessant, er den hvor vi kan effektivisere arbejde til at kunne løses på 4 dage.
At effektivisere sig til en kortere arbejdsuge kan dog også have sine udfordringer. Der kan være risiko for stress, hvis man ikke kan være effektiv nok til at nå sine opgaver på 4 dage. Derudover kan pauser, videndeling og socialt samvær på arbejdspladsen blive fravalgt for at højne effektiviteten. Dette er alle elementer som traditionelt er med til at skabe sammenhængskraft og udvikling i en organisation.
At omstille sig til at arbejde 4 dage om ugen forudsætter et paradigmeskift i forhold til hele den måde vi arbejder på.
Det synes derfor mest hensigtsmæssigt at man eksperimenterer med forskellige former for fleksibilitet og 4-dages arbejdsuger. Og det kræver forberedelse, opbakning og involvering fra dem, der skal føre idéen ud i livet.
Djøf er derfor – sammen med de andre akademikerorganisationer – i gang med at drage sig erfaringer med hvad der bedst taler ind i fremtidens fleksible arbejdsliv.
Hvis du har spørgsmål til 4-dages arbejdsuge, skal du endelig kontakte din kontaktperson i Djøf eller ringe til sekretariatet på 33 95 97 00
.