]]>

Hvad bliver overenskomstkravene i OK20?

I 2020 forhandles nogle af de største private akademikeroverenskomster, men faktisk er det store dele det af det private arbejdsmarked, der skal til forhandlingsbordet, når omkring 600.000 privatansatte skal have fornyet deres overenskomstvilkår.

Djøf er sammen, med de øvrige akademikerorganisationer, ved at udarbejde anbefalinger til de foranstående overenskomstforhandlinger. Disse anbefalinger er på plads i efteråret, og sendes til dig som tillidsrepræsentant i TR Nyt Q4.

Formelt set udveksler arbejdsgiverne og lønmodtagerne først deres krav i begyndelsen af det nye år. Men allerede nu er der klare toner fra de øvrige hovedorganisationer om, hvad de forventer at ville have med til forhandlingsbordet. Her kan du læse om, hvad der forventes at være nogle af hovedkravene fra fagbevægelsen.

Løn

Beskæftigelsen er tårnhøj, ledigheden tæt på bundrekord, og arbejdsgiverne melder om mangel på arbejdskraft, hvorfor det forventes at der kommer et lønpres fra alle medarbejdergrupper.

Igennem opsvinget har lønudviklingen været behersket med 2 til 2,5% i stigning om året. Det har afstedkommet at Nationalbanken i 2018 ligefrem anbefalede gradvist højere lønstigninger - for at undgå for voldsomme stigninger på et senere tidspunkt

Det forventes således at højere løn bliver fagbevægelsens hovedkrav, når overenskomsterne skal fornys.

Akademikerorganisationerne vil også anbefale dette som et højt prioriteret krav. 

Uddannelse

Arbejdsmarkedet er under stor udvikling og der stilles flere krav til at medarbejderne løbende udvikler deres kompetencer. Der skal etableres modeller så vi sikrer mulighed for kompetenceudviklingen, der ruster Danmark til fremtidens kompetencekrav.

Det forventes således, at Fagbevægelsen vil prioritere, at medarbejderen fremtidssikres og arbejdsgiverne i højere grad ser kompetenceudvikling som en investering i stedet for en udgift.

Akademikerorganisationerne vil også anbefale dette som et højt prioriteret krav. 

Seniorordninger

Seniorer udgør en voksende del af det private arbejdsmarked. I takt med at vi lever længere og den formelle pensionsalder hæves med tilbagetrækningsreformerne, forlænges den enkeltes arbejdsliv. Gennem de seneste to-tre årtier er der implementeret en række strukturreformer, som har ført til en senere tilbagetrækning, og derved har løftet seniorernes beskæftigelsesgrad.

Typisk omfatter de overenskomstaftalte seniorordninger en reduktion i arbejdstid, uden at dette medfører en forholdsmæssig nedgang i pensionsindbetaling, og at medarbejderen får tildelt seniorfridage. Både ved OK17 på det private område og ved OK18 på det offentlige område fremsatte arbejdsgiverne krav om at forringe disse vilkår.

Fagbevægelsen mener, at der skal sikres gode og rettighedsbaserede incitamenter til at blive så længe i arbejdet som muligt, og at der sikres en fornuftig tilbagetrækningsmulighed.

Akademikerorganisationerne vil også anbefale dette som et højt prioriteret krav. 

Hvordan bliver jeg inddraget i overenskomstforhandlingerne?

Det er forskelligt, hvor stor en rolle Djøf spiller ved selve forhandlingen af en overenskomst. I nogle tilfælde er det dig som tillidsrepræsentant, der har dialogen, og som gennemfører selve forhandlingen med ledelsen. Når det er tilfældet, er Djøf løbende i dialog med dig. I andre tilfælde vil det dog være Djøf, der sammen med dig, forestår den egentlige forhandling med ledelsen. Sidst er der overenskomstforhandlinger der alene varetages af Djøf, men hvor Djøf har en jævnlig dialog med dig.

Forud for forhandlinger spørger du medlemmerne, hvilke krav der skal rejses over for arbejdsgiver. Det kan f.eks. være lønstigninger, mere frihed og bedre barselsordning.  Disse krav præsenteres for ledelsen, som typisk også har en række ønsker og krav til overenskomstændringer. Ledelsens krav vil typisk være løntilbageholdenhed og større fleksibilitet i forbindelse med overarbejde.

Efter et forhandlingsforløb kommer man frem til et overenskomstresultat, som sendes til afstemning blandt medlemmerne. Kan vi ikke komme til enighed om et overenskomstresultat, kan man bede forligsinstitutionen om hjælp. Forligsmandens opgave er at få parterne til at blive enige, så der ikke sker lock-out og strejke. Det har endnu aldrig været nødvendigt for Djøfs medlemmer at gå i strejke.

Her kan du finde en oversigt over gældende overenskomster og lokalaftaler for den private sektor.