Hvorfor skal vi registrere vores arbejdstid?
EU-domstolen fastslog allerede i 2019, at arbejdsgivere har pligt til at registrere medarbejderes arbejdstid. Denne forpligtelse træder nu i kraft i den danske arbejdstidslov.
I den såkaldte Deutsche Bank-sag blev det slået fast, at arbejdsgivere er forpligtet til at registrere den enkelte medarbejders daglige arbejdstid, så det kan dokumenteres, at 48-timers-reglen samt reglerne om ugentligt fridøgn og daglig hviletid er overholdt.
Reglerne bygger altså på et beskyttelseshensyn overfor de ansatte. Registreringen sikrer, at en overtrædelse af arbejdstidsreglerne kan bevises.
Hvordan registreres arbejdstiden?
Der er stort set metodefrihed i forhold til, hvordan der skal tidsregistreres, dog skal arbejdsgiver stille et objektivt pålideligt system til rådighed og registreringerne skal være tilgængelige for medarbejderen. Arbejdsgiver er forpligtet til at opbevare oplysningerne i 5 år.
Hvis du er i tvivl om jeres system lever op til reglerne så kontakt Djøf.
Hvem er omfattet af registreringen?
I udgangspunktet skal alle lønmodtagere nu registrere deres arbejdstid.
Såkaldte selvtilrettelæggere kan dog fritages. For at falde ind under kategorien selvtilrettelægger, skal man i sin helhed selv kunne planlægge arbejdstiden. I Djøfs optik betyder det, at meget få ansatte er selvtilrettelæggere, for stort set ingen ansatte har 100 procent råderet over egen arbejdstid.
Er en gruppe eller en enkelt af dine kollegaer defineret som selvtilrettelæggere af arbejdsgiver, og dermed undtaget af arbejdstidsregistrering, så kontakt Djøf for en drøftelse.
Hvad defineres som arbejdstid?
Man skulle tro, at det var nemt nok at definere, hvad arbejde og arbejdstid er. Men når alle arbejdstimer skal registreres, åbner der sig en del spørgsmål. Vi er ikke i tvivl om, at det er arbejdstid at løse opgaver foran pc’en på kontoret, eller når man deltager i møder. Men er det arbejde, når man kaster et hurtigt blik på mailen i toget på vej til arbejde? Eller når man grubler over en svær sag søndag formiddag?
Det er ikke helt nemt at definere, hvilke timer der skal registreres. Definitionen af arbejdstid vil formentlig lige så langsomt vokse frem af domspraksis, når arbejdsgivere og lønmodtagere ikke i alle situationer kan blive enige om, hvor grænsen mellem arbejdstimer og interessetimer går. Indtil da kan I hos jer tage en god dialog og brug gerne jeres samarbejdsudvalg til at få drøftet evt. problemstillinger i forhold til definitionen af arbejdstid hos jer. Er du i tvivl så kontakt Djøf.
Din rolle som tillidsrepræsentant?
Registreringen af arbejdstid er indført som en beskyttelsesregel for de ansatte medarbejdere. Men på nogle arbejdspladser vil tidsregistrering, og det at tælle og registrere timer, måske opleves som et irriterende benspænd i en i forvejen presset arbejdssituation. Nogle kollegaer vil måske også se registreringen som et brud med en mere tillidsbaseret tilgang til arbejdstid.
På andre arbejdspladser har man måske længe registreret arbejdstid, og oplevet det som ret uproblematisk, mens man på andre arbejdspladser har registreret arbejdstid, men oplevet, at tidsregistreringen ikke har hjulpet til løsning af problemer i forhold til arbejdspres.
Uanset hvilken type arbejdsplads du er tillidsrepræsentant på, så har I forhåbentligt fundet en smidig model, som passer til jeres hverdag og opgaver. I din rolle som tillidsrepræsentant skal du være med til at sikre, at data fra tidsregistreringen bruges konstruktivt i forsøget på at passe bedst muligt på medarbejderne og deres arbejdsmiljø. Kontakt endelig Djøf, hvis du vil drøfte jeres arbejdstidsregistrering.
Læs mere om tidsregistrering i Djøfbladet