]]>

Årets TR

Djøfs tillidsrepræsentanter fortjener en kæmpe hyldest. Igen i år kan du være med til at nominere en af dine TR-kolleger til Årets Djøf-tillidsrepræsentant 2023.

Hvem skal være Årets Tillidsrepræsentant?

Som tillidsrepræsentant er dit arbejde særlig værdifuldt og en hjørnesten i at sikre trivsel og udvikling på jeres arbejdsplads. Derfor uddeler Djøf hvert år en pris til årets bedste tillidsrepræsentant – og du kan være med til at pege på de gode kandidater.  

Kender du en TR, som er særlig god til at bygge bro mellem ledelse og medarbejdere, og som styrker medlemmernes stemme gennem sit stærke engagement? Eller er din TR-kollega optaget af at styrke sammenholdet og sikre løsninger til gavn for både medlemmer og organisation? Så send os en nominering.  

Fortæl os, hvorfor netop denne TR fortjener et ekstra skulderklap. Du kan nominere her frem til tirsdag 31. oktober.  

Årets Djøf-TR bliver kåret i november af et dommerpanel, som består af bestyrelsesmedlemmer fra Djøf Privat og Djøf Offentlig. Vinderen får en personlig gave til en værdi op til 1.000 kr. plus 10.000 kr. til et fagligt arrangement på arbejdspladsen.  

 Vi glæder os til at modtage alle nomineringerne.

 Årets TR

Sidste års vinder af Årets Tillidsrepræsentant, Mia Falconer fra Dansk Røde Kors, fik overrakt prisen af Anne Bach Waagstein, formand for Djøf Privat. Mia fik også blomster af Røde Kors’ ledelse.