Danskerne spænder ind og sparer op

Af Charlotte Kiberg

Mere end hver femte dansker i parforhold er bange for, at de selv eller deres samlever bliver fyret inden for det næste år. Derfor sparer familien så meget på både de daglige udgifter og de større investeringer, at deres forbrug til forveksling ligner de lediges.

Noget tyder på, at hverken skattelettelser eller udbetalte efterlønspenge har sat gang i privatforbruget, som regeringen ellers havde forventet, viser en undersøgelse, DeFacto har lavet i samarbejde med Epinion.

Læs om undersøgelsen her

Gemmer til (endnu) værre tider

Tværtimod. Vi spænder livremmen ind og sparer pengene op. 43% af os har øget vores opsparing det seneste år, og kun hver fjerde mener, de har fået flere penge mellem hænderne.

Imens har alt i alt 42% af danskerne skåret ned på ikke bare langsigtede investeringer som fx boligforbedringer og større forbrugsgoder. De bruger også mindre på de daglige indkøb, biografturen og sommerferien.

Enlige med hjemmeboende børn sparer mest – også på de poster, hvor det gør rigtig ondt: Hver femte sparer på sundheden, altså på tandlægebesøget, medicin eller briller. Og lige så mange sparer på børnenes gaver og fritidsaktiviteter.

En mavereaktion

”Efterlønskroner og skattelettelser hjælper ikke, fordi den fælles oplevelse af dårlige tider gør, at folk holder igen og sparer op. Det er en mavereaktion. Vi er påvirket af alle mulige store usikkerheder og omvæltninger disse år. Finanskrisen er kun én af dem. Og så længe der er usikkerhed, er det meget svært at få danskerne til at bruge penge,” forklarer økonomiprofessor Katarina Juselius.

Hun er direktør for et nyt økonomisk institut på Københavns Universitet, The Institute for New Economic Thinking, der skal udfordre den gængse tænkning inden for økonomi.

”Vi er flokdyr. Selvom de færreste har noget at frygte og ret beset ikke behøver at spare, så smitter pessimisme. Vi tænker og gør som de andre. Vi så det med omvendt fortegn under højkonjunkturen, hvor alle brugte løs, og mange satte sig lidt for dyrt,” siger hun.

Politisk kattepine

”Politikerne står med en kattepine. Efter oliekrisen forsøgte man sig med at fjerne momsen i en kort periode. En hel masse mennesker lod sig lokke til at bruge flere penge, fordi de fik en økonomisk fordel ved fx at renovere boligen. Det virkede, der blev skabt job, og optimismen vendte tilbage. Men staten er voldsomt gældsat, og der er ingen garanti for, at det vil virke igen,” siger Katarina Juselius.