Af Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf
Mens masseafskedigelser og virksomhedslukninger gik allerværst for sig, er det overraskende lykkedes for tusindvis af danske virksomheder at trodse krisen og tilsammen skabe 350.000 nye job. Vi finder vindervirksomheder i alle størrelser og brancher. Og de skaber alle typer af job. Hvem havde troet, at der selv i krisens første hårde år blev skabt i titusindvis af nye ufaglærte og faglærte job i industrien og byggeriet?
Europa er i recession, og ledigheden stiger. Derfor er det så vigtigt, at vi lærer af vindervirksomhederne, der vækster. Men hvad er fælles for den lille handelsvirksomhed i Skjern og det store medicinalfirma i hovedstaden?
Det fælles er helt enkelt, at viden er vejen til vækst. Virksomheder, som havde akademikere ansat i 2008, har klaret sig markant bedre gennem krisens hårdeste år end deres konkurrenter uden højtuddannede på lønningslisten. Akademikerne skærper virksomhedernes innovation og konkurrencekraft. Mønstret ses konsekvent i samtlige brancher og virksomhedsstørrelser.
Blandt de små og mellemstore virksomheder med akademikere ansat er der dobbelt så mange vækstvirksomheder som blandt deres branchefæller uden. Et tankeeksperiment viser, hvor store forskellene er:
Hvis man forestiller sig, at alle virksomheder havde klaret krisen lige så godt som virksomhederne med akademikere, ville vi have 26.000 ekstra job i dag. Omvendt havde vi tabt yderligere 77.000 job, hvis alle virksomheder havde klaret sig lige så dårligt som virksomhederne uden højtuddannede.
Og tre ud af fire af alle disse ekstra skabte eller tabte job ville være ufaglærte eller faglærte. Dette er selvfølgelig ikke en påstand om, at det med sikkerhed ville være gået sådan. Men det er en tankevækkende illustration af, hvilke størrelsesordener vi taler om, når der er dobbelt så mange vindere blandt virksomheder med akademikere ansat.
Det sender et klart signal til regeringen: Vejen til nye job i den private sektor – også til ufaglærte og faglærte – banes ved at styrke kompetencerne i de små og mellemstore virksomheder, som Danmark er så rig på. Det kræver, at regeringen styrker sin vækstdagsorden ved at sammentænke erhvervspolitikken med beskæftigelsespolitikken.
Det kan helt konkret ske således:
Regeringen bør her og nu gøre alt, hvad der er muligt, for at styrke højtuddannedes veje ind i virksomhederne. Videnpilotordningen er allerede blevet en succes, hvilket finanslovsforslaget da også tager fornuftig pejling af, selvom 110 ekstra videnpiloter i 2013 næppe flytter BNP.
Det er dog især akademikerkampagnen, som matcher virksomhederne med højtuddannede, der er den effektive vækstmotor. Vi ved, at mange virksomheder er interesserede i at ansætte deres første akademiker og gerne vil opsøges. Vi ved, at mange akademikere ønsker sig job i de små og mellemstore virksomheder. Men vi ved også, at de to har behov for hjælp til at mødes, da det er nyt for begge parter. Derfor har akademikerkampagnen brug for markant flere midler, så langt flere virksomheder får sparring om deres kompetencebehov af opsøgende virksomhedskonsulenter.
Det er klog erhvervspolitik for virksomhederne, der styrker deres innovation, produktivitet og vækst. Og det er klog beskæftigelsespolitik, for det bringer både flere ufaglærte, faglærte og højtuddannede i job. Hvad venter vi på?