Stress er ikke noget, man taler med chefen om

Af Charlotte Kiberg

På en hvilken som helst tilfældig arbejdsplads vil hver tredje føle sig stresset. Og det gør ingen forskel, om du står ved et samlebånd eller sidder bag et skrivebord. For stress rammer ufaglærte, faglærte, akademikere, mænd og kvinder lige hårdt, viser en undersøgelse, DeFacto har lavet i samarbejde med Epinion.

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Mere end fire ud af fem stressramte mener selv, det er jobbet, der stresser dem – snarere end privatlivet. Men alligevel er det kun hver fjerde, der taler med deres chef om problemet.

”Det er ikke nok, at en chef tager stress op på et afdelingsmøde og siger: ’Min dør er altid åben’. For medarbejderne måler lederne på praksis,” forklarer Yun Ladegaard, psykolog og forsker ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

”Hvis chefen virker usikker eller famlende over for stress. Eller hvis de tidligere har oplevet, at stresssygemeldte kolleger ikke vender tilbage, men bliver opsagt efter 120 sygedage, er det selvfølgelig svært at have tillid til, at chefen kan hjælpe dig. Desuden er dårlig ledelse eller et dårligt forhold til chefen meget tit selve grunden til, at man er stresset,” siger Yun Ladegaard og understreger, at det af samme grund er helt afgørende, at en virksomheds topledelse melder en klar stresspolitik ud.

Lederne synes selv, de er åbne

Paradoksalt nok har langt flere ledere end medarbejdere en opfattelse af, at der bliver talt åbent om stress på arbejdspladsen.

”Langt de fleste ledere vil også tage det alvorligt, at en medarbejder har stress. De vil gerne hjælpe. Men der er en klar tendens til, at de retter fokus mod den enkelte og prøver at få det til at handle om private forhold,” siger Yun Ladegaard og fortsætter:

”Så sender de medarbejderen af sted til psykolog for at få det klaret. Men dialogen bliver mellem de to. Og problemet på arbejdspladsen bliver aldrig løst.”

Stadig tabu i skurvognen

Mens de fleste undlader at tale med chefen om deres stresssymptomer, taler især de højtuddannede med kollegerne i stedet for. Men noget tyder på, at stress stadig er tabu for de faglærte og de ufaglærte.

Godt to tredjedele af de højtuddannede synes, der i nogen eller høj grad er åbenhed om stress på deres arbejdsplads, men kun rundt regnet halvdelen af de faglærte og ufaglærte. Og så er der mændene. Hver femte mand taler ikke med nogen om deres stress – overhovedet.

”Kvinder er mere vant til at tale om følelser end mænd. Derfor risikerer mændene også at blive mere syge, før de søger hjælp. Og i forhold til de ufaglærte er der sandsynligvis ikke tradition og kultur for at tage problemet alvorligt, ikke endnu,” siger Yun Ladegaard og fortsætter:

”Som en arbejdsmiljørepræsentant sagde til mig: ’Det er svært at få nogen til at lytte, når chefen siger, at det der stress, det er som fis i en hornlygte!’.”