]]>

DeFacto

Vi arbejder alle sammen over

Det grænseløse arbejde har længe været de højtuddannedes udfordring. Nu må hver fjerde faglærte og ufaglærte også jævnligt tage fritiden i brug for at nå det hele uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Af Charlotte Kiberg

Hver tredje dansker arbejder i høj eller nogen grad videre efter normal arbejdstid for at kunne nå det hele og for at kunne levere en ordentlig kvalitet, viser en ny undersøgelse, DeFacto har lavet i samarbejde med Epinion.

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Det grænseløse arbejde har hidtil først og fremmest været en udfordring for de højtuddannede. Men selvom det stadig er halvdelen af de højtuddannede, der logger på, når ungerne er lagt, er faglærte og ufaglærte ved at hale ind på dem. Hver fjerde ufaglærte og faglærte arbejder i høj grad eller i nogen grad videre i fritiden, mens kun halvdelen lukker helt ned og holder fri.

”Der er mere end nogensinde brug for målstyring og for at tydeliggøre, hvad der skal til, før man har løst sin opgave godt,” siger forsker og adjunkt Anders Raastrup Kristensen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS.

Samme udfordring for SOSUere og højtuddannede

”I dag står SOSU-assistenter med samme udfordring som højtuddannede. De har svært ved at nå det hele på den tid, der er sat af – og det er op til dem selv at prioritere. Når Fru Hansen græder, men man burde videre til Hr. Nielsen, der ikke kan komme ud af sengen – hvad så?,” spørger Anders Raastrup Kristensen.

De fire hyppigste grund til merarbejde

”Så prøver man at rykke rundt, tage tid fra den ene og give til den anden, trækker den lidt og kommer senere hjem. Det, at man selv må afgøre, hvad det er for en værdi, man skal skabe, kan være belastende,” siger han og peger på, at medarbejdere typisk fortsætter med at lave, hvad de altid har gjort, også selvom tid og ressourcer er blevet mindre.

”Vi har vores egne høje faglige krav, og dem fortsætter vi efter, medmindre vi får klar besked på andet,” siger Anders Raastrup Kristensen.

Frihed og fleksibilitet

Forskeren bruger nedskæringerne i centraladministrationen og kommunerne som eksempel.

”Det er arbejdspladser, der må se på opgaverne og beslutte, hvor de skaber værdi – og hvad borgerne må undvære. Det er ikke noget alternativ at skære helt ind til benet og lade alle løbe hurtigere. Ledelse og politikere skal vise vejen. Ellers ender vi i en dødsspiral,” siger Anders Raastrup Kristensen.

Anders Raastrup Kristensen mener dog ikke, at timer ud over normal arbejdstid udelukkende er et minus:

”For mange timer konstant er selvfølgelig et problem, hvis det ikke er et valg. Men mange medarbejdere taler faktisk ikke længere om rettigheder og en fast uge – de vil hellere have fleksibilitet og frihed,” siger han, men understreger samtidig, at faren ved den slags "regelløse" arbejdspladser især i krisetider er, at der opstår et A-hold og B-hold:

”A-holdet får ekstra frihed og flere penge, fordi de tilpasser sig og leverer godt. Men B-holdet vil opleve, at frihedsgraderne bliver indskrænket, at de bliver kontrolleret og mast, fordi de ikke er interessante for arbejdsgiveren,” advarer Anders Raastrup Kristensen.