Kandidater betaler selv SU'en

Af dk¤djoef¤cki¤ Charlotte Kiberg

De sidder bag kassen i Netto, står standby til nattetjansen på plejehjemmet eller er uundværlige på Slotsholmen.

Små 300.000 danske unge mellem 16 og 34 år er i øjeblikket i gang med en uddannelse – men over halvdelen af dem er samtidig lønmodtagere, viser en ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet i samarbejde med DeFacto.

Registerbaseret karakteristik af studerende

Faktaark: Karakteristik af unge under uddannelse

Det er de kandidatstuderende, der arbejder mest. De tjener i snit 85.000 kroner om året, mens de modtager 46.000 kroner i SU og 6.000 kroner til for eksempel boligsikring eller børnefamilieydelse. Og da både SU og arbejde er skattepligtigt, ender kandidaterne faktisk med at betale, hvad der svarer til tre fjerdedele af deres SU, tilbage til statskassen i skat. De ældste bachelorer og kandidater betaler oven i købet mere i skat, end de får i SU.

Presses ud i arbejde

”Det er en fuldstændig vanvittig situation, men det er desværre også et klokkeklart udtryk for, hvor pressede studerende efterhånden er økonomisk,” siger Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Tre ud af fem studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser har et job ved siden af studiet, mens en tredjedel af de unge på det erhvervsfaglige grundforløb supplerer SU’en med erhvervsarbejde. De vordende sygeplejersker og pædagoger er sammen med fremtidens djøfere og ingeniører væsentligt mere aktive på arbejdsmarkedet end kommende elektrikere eller tømrere.

”Et studiejob er fornuftigt som et lille supplement til SU’en. Men det har aldrig været meningen, at studerende skal presses ud i at arbejde i den størrelsesorden. Jeg synes, det hænger rigtig dårligt sammen med det billede af forkælede studerende, som vi konstant møder fra politisk hold. Og jeg håber, de nye oplysninger kan være med til at få politikerne til at beskæftige sig mere seriøst med, hvor meget en studenterøkonomi reelt kan overkomme,” siger Jakob Ruggaard og tilføjer:

”Med regeringens SU-besparelser kan vi i hvert fald være sikre på én ting: De studerende kommer til at arbejde endnu mere for at få økonomien til at hænge sammen. Og det bliver man altså ikke hurtigere færdig af.”

Sæt SU’en op

Kandidatstuderende arbejder i dag over 16 timer om ugen, studerende fra de mellemlange uddannelser 14,4 timer, studerende fra de erhvervsfaglige grundforløb 13 timer om ugen og bachelorerne gennemsnitligt 11,5 timer. Lægger vi alle timerne sammen, svarer det til 40.000 årsværk. På Aalborg Universitet opfordrer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen til et opgør med studiejobberiet.

”Det er blevet normen, at man som studerende skal tjene penge ved siden af. Men danske studerende arbejder alt, alt for meget, og det går ud over både studiekvaliteten og færdiggørelsen,” siger han og fortsætter:

”Det er et fuldtidsjob at studere, og det skal understøttelsessystemet afspejle. Så lad os sætte SU’en op, så de studerende får mulighed for at koncentrere sig om at læse. Samfundet har brug for flere dygtige, uddannede unge, og SU’en er ikke en gave fra samfundet, men en nødvendig investering.”

Faktaark: Sammenligning af studiestøtte i Danmark, Norge og Sverige

Billig og bøjelig arbejdskraft

Henning Jørgensen forstår dog godt, at man som arbejdsgiver vælger at ansætte studerende.

”De er jo som gruppe betragtet en både bøjelig, billig og meget fleksibel arbejdsstyrke. De stiller ikke nogen krav, og de tager det heller ikke så nøje med rettighederne. Men det betyder samtidig, at de presser lønnen ned og tager job fra de ledige,” advarer han og kalder det for en samfundsøkonomisk rigtig dårlig forretning.

”Det skurrer i mine ører, at vi på den ene side har studerende, der optager arbejde for 40.000 årsværk, selvom samfundet ville være bedre tjent med, at de brugte tiden på at blive færdige med deres uddannelser. Og på den anden side har ledige, der ikke kan få noget at lave.”

Mere studieeffektiv

Uddannelses- og arbejdsmarkedsøkonom Juanna Schrøter Joensen, der er tilknyttet Stockholm School of Economics, er ikke ubetinget enig med Henning Jørgensen i hans afvisning af studiejob.

Hun har forsket i, hvornår erhvervsarbejde påvirker et studium negativt. Og en passende mængde erhvervsarbejde er direkte befordrende for at gennemføre din uddannelse med succes og til tiden, mener hun.

”Studerende, der arbejder op til ni til ti timer om ugen, mindsker deres sandsynlighed for at dumpe årets kurser med syv%,” siger Juanna Schrøter Joensen.

Og den gavnlige effekt er ikke begrænset til de studierelevante job.

”Vi ved, at relevant studiearbejde gør det nemmere for dig at få et job, når du er færdiguddannet. Men de positive effekter ved at arbejde gælder faktisk også, selvom dit job ikke er direkte studierelevant. Du bliver bedre til at planlægge hverdagen, simpelthen mere studieeffektiv, fordi du er nødt til at tage stilling til, hvordan du bruger din tid,” forklarer Juanna Schrøter Joensen.

Hun konstaterer dog også, at for meget arbejde virker omvendt. Studerende, der arbejder mere end 18 timer om ugen, øger nemlig deres risiko for at dumpe med 38%.