Malerens Morten arbejder mest

Af dk¤djoef¤cki¤ Charlotte Kiberg

Hvis fars og mors højeste uddannelse er elektriker eller tømrer, kan du godt indstille dig på, at du kommer til at arbejde mindst et par timer mere om ugen, end dine kammerater på universitetet gør.

Det er nemlig ikke alene mest almindeligt, at børn af faglærte har arbejde, mens de læser. Uanset studieretning arbejder de også flere timer end andre, viser tal fra DeFacto og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Registerbaseret karakteristik af studerende

Faktaark: Studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde

Plejehjemmet eller DI

Børn af akademikere arbejder færrest timer, men de lander til gengæld ofte de mest spændende job, forklarer Mads Meier Jæger, som er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet:

”Det handler ikke kun om, at studerende fra akademikerhjem har rigere forældre, der kan betale et par fede gummistøvler, en ferie eller et indskud til en lejlighed. Det handler også om, at de unge fra hjem uden klaver stadig ikke kender spillet og ikke har den kulturelle bagage og forældrenes netværk at trække på.

Peter fra Nordsjælland har måske en far, der kan skaffe ham det spændende studiejob i Dansk Industri – et job, der oven i købet vil se fantastisk ud på cv'et. Men Anne, der kommer fra et arbejderhjem, må klare sig selv. Så hun tager et job på plejehjemmet – og lægger de ekstra timer, det tager at få økonomien til at løbe rundt,” siger Mads Meier Jæger og fortsætter lakonisk: ”Den, der har, skal mere gives.”

Størst lighed i provinsen

Godt hver anden studerende på en lang videregående uddannelse kommer fra en familie, hvor forældrene højest har en erhvervsfaglig uddannelse. Det tolker professoren trods alt som et godt tegn for den sociale mobilitet. Universiteterne er ikke længere forbeholdt bedre folks børn. Men statistikken snyder lidt:

”Det er pæne tal. Desværre er de bare pænest i provinsen – i Aalborg, på Syddansk og til dels på Roskilde Universitet. Der er helt sikkert generelt en øget social mobilitet. Men på visse studieretninger i Aarhus og København er der stadig meget langt imellem de studerende, der ikke har privilegerede forældre,” siger Mads Meier Jæger.

Da SU'en tilbage i 1988 blev sat op, skete det ikke mindst for at give alle unge råd til at læse. Sociologen peger på, at de forringelser, der lægges op til med den nye SU-reform, omvendt kan få negative konsekvenser for den sociale mobilitet.

”Den gamle reform havde en moderat positiv effekt, så der er kun grund til at tro, at det får færre unge fra ikke-privilegerede hjem til at tage en længerevarende uddannelse, når man skærer i SU'en,” siger han.